Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka 129
hun hørte, at Polikej skulde op til Herskabet, idet hun gik ud
fra, at det ikke var for det godes Skyld. Og da hun var en ud-
spekuleret, ondskabsfuld Kælling, var det hende en ren Glæde
at kunne saare og pine ham under Venskabs Maske.
»I skal vel ind i Byen og gøre Indkøb for hende," vedblev
hun. ,Jeg antager, at hun har Brug for en sikker Mand og derfor
vil sende jer. Kommer I derind, saa køb mig et Fjerdingspund Te
med det samme, Polikej Iljitsch,"
Akulina holdt Taarerne tilbage, men hendes Læber fortrak
sig til et hadefuldt Smil. Hun havde den største Lyst til at fare
ud og trække den afskyelige Snedkerkone i Haarene; men da
hun saa kom til at tænke paa, at hendes Børn maaske snart skul-
de miste deres Støtte, og at hun selv vilde kømme til at staa ene
og forladt i Verden, glemte hun sin slemme Fjende, skjulte sit
Ansigt i Hænderne og sank om paa Sengen.
»Av, av, lille Mor, du klemmer mig jo helt flad," klynkede
en af Smaapigerne og søgte at frigøre sig for Moderens Albue.
»Aa, gid I var kreperede alle sammen! Det var kun til Ulyk-
ke, at jeg fødte jer!" skreg Akulina og hulkede højt, til stor Glæ-
de for Snedkerkonen, der endnu ikke havde glemt den Ærgrelse,
hun havde haft paa Morgenstunden.
IV
Der gik en halv Time. Den lille i Vuggen begyndte at skrige,
og Akulina rejste sig og gav den at drikke. Hun græd nu ikke
længer, men støttende sit Hoved i Haanden fæstede hun sine
Øjne paa det nedbrændende Lys og hengav sig til sørgmodige
Betragtninger. Hun spurgte sig selv, hvorfor hun havde giftet
sig, undrede sig over, at de hvert Aar havde Brug for saa mange
Soldater, og tænkte paa, hvordan hun bedst skulde faa Hævn
over Snedkerkonen.
»Da hun hørte sin Mands Skridt udenfor, aftørrede hun sine
Taarer og gjorde Plads for ham paa Sengekanten. Polikej traadte
ind med en sejrstolt Mine, kastede sin Hue paa Sengen, trak
Vejret dybt og knappede sin Kaftan op.
»Naa?" spurgte Akulina. Hvad vilde hun dig saa?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
