Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Polikuschka
»Nej, min Ven, jeg er sund og stærk og har aldrig fejlet noget.
Kan Czaren ikke bruge mig til Soldat, kan han ingen bruge."
Pøolikej fortalte saa en Historie om en Bonde, der var sluppen
fri ved at stikke Lægen en Femrubelseddel i Haanden.
»Nej, du," sagde Ilja og rykkede nærmere hen til Ovnen,
»Jeg slipper ikke, og jeg vilde ikke engang blive hjemme, selv om
jeg kunde. Ser du min Farbror, han vil gerne af med mig, for
ellers havde han naturligvis stillet for mig, men han holder af
sine Penge, og derfor ofrer han mig. — Mest ondt gør det mig for
min lille Mor," vedblev han sagtere og saa” bedrøvet op paa Poli-
kej. ,Du skulde blot have set, hvor hun sørgede og græd, det
gamle Skind, da hun sagde Farvel til mig. Og min stakkels Kone
— hvad skal der blive af hende? Ak ja, jeg skulde ikke have
giftet mig! Men det var Farbror, der vilde have det.”
»Hvorfor er de taget saa tidlig af Sted med jer?" spurgte
Polikej. ,,Rekrutterne skal jo først give Møde i Morgen."
»Jo, ser du, de er bange for, at jeg skal. gøre en Ulykke paa
mig selv," svarede Ilja med et Smil. ,,Men de kan være rolige,
det gør jeg ikke. Saa galt er det da heller ikke at være Soldat. —
Men min stakkels, gamle Moder, hende gør det mig ondt for,"
tilføjede han blidt og sørgmodigt. ,,Ak ja, ak ja! Og saa skulde
jeg ikke have giftet mig."
Døren aabnedes, smækkedes i med et Brag, og den gamle
Dutlov traadte ind. Han rystede Regnen af sin Hue og sjokkede
hen over Gulvet i sin store Bastsko.
»Afanasij," sagde han til Gaardskarlen og gjorde Korsets
Tegn. ,,Har du ikke en Stump Lys? Hestene skulde gerne have
lidt at æde." ;
Uden at se hen paa Ilja gav Dutlov sig til med største Sindsro
at tænde den Praas, som Karlen rakte ham. Hans Ansigt var ro-
ligt og fredeligt som altid, og han saa” ud, som om han kun tænkte
paa den Gerning, han havde for.
Saa snart Ilja fik Øje paa sin Farbroder, tav han, saa’ ned
for sig og sagde mørkt ’og vredt til Starosten:
»Lad mig fåa Brændevin, Jermil! Jeg vil have Brændevin,
hører du!" =
»Aa, hvad vil du med Brændevin nu," svarede denne, der
sad ved Bordet og drak sin Te. ,,Alle de andre har spist og lagt
sig til at sove, og du sidder her og er krakilsk."
Dette Ord lod til at virke i høj Grad irriterende paa Ilja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
