Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka 145
»Hør, Starosta," sagde han, ,faar jeg ikke Brændevin, saa
bliver jeg krakilsk, og det for Alvor."
»Aa, snak ham dog lidt til Fornuft," henvendte Starosten sig
til Dutlov, som stød med Lygten i Haanden, og saa” medlidende
og forbavset paa sin Brodersøn.
»Giv mig Brændevin," brummede Ilja mørkt, ,ellers gør jeg
en Ulykke paa jer alle."
»Vær nu fornuftig, lille Ven," sagde Starosten blidt og rolig.
»Vær nu fornuftig, hører du. Det er vist bedst for dig selv."
Men Ilja hørte ikke paa ham. Han sprang op fra Bænken,
slog den nærmeste Rude ud med sin knyttede Næve og brølte
himmelhøjt: ,,Naa, saa I vil ikke høre mig! Ja, jeg skal give
jer!" Og derpaa før han videre for at fortsætte sit Ødelæggelses-
værk, ]
Polikej trillede sig et Par Gange rundt om sig selv og gemte
sig saa pludseligt i den mørkeste Krog af Ovnen, at Kakerlakker-
ne flygtede forfærdet til alle Sider. Dutlov satte Lygten fra sig,
tog sit Bælte af og gik hen mod Ilja, som droges med Starosten
og Gaardskarlen, der søgte at trække ham bort fra Vinduet. Til-
syneladende havde de et rigtig godt Tag i ham, men saa snart
Ilja fik Øje paa sin Farbroder, der kom gaaende hen imod ham med
Bæltet i Haanden, voksede hans Kræfter til det tidobbelte, Han
sled sig løs og vendte sig med rullende Øjne og knyttede Hænder
mod den gamle.
»Kommer du i Nærheden af mig, dit Utyske, saa slaar jeg dig
ihjel!" skreg han. ,Du har styrtet mig i Ulykke! Du og dine to
Banditter af Sønner! Gaa væk, eller jeg smadrer Hovedet påa
dig!" i
Iljuschka var forfærdelig at se paa. Hans Ansigt var ildrødt,
Øjnene rullede vildt, og hans unge, kraftige Legeme sitrede som
i en Febergysen. Han saa" ud, som om han baade vilde og kunde
gøre det af med de tre, der gik hen imod ham.
»Blodhund ! Mørder!" hylede han ude af sig selv.
Det dirrede i Dutlovs ellers saa rolige "Ansigt, hans Øjne ly-
nede, og han gik et Skridt frem.
»Naa, såa du vil ikke høre Fornuft," sagde han. Og med en
Kraft og en Energi, som man ikke skulde have tiltroet hans Alder,
tog han et Tag i Ilja, smed ham omkuld og rullede rundt paa Gul-
vet med ham. Omtrent fem Minutter brødes de, men saa lykkedes
det Dutlov ved de to andres Hjælp at komme op og frigøre sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
