Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Polikuschka
Iljas Hænder, der havde hægtet sig fast i hans Pels. Ved forenede
Anstrengelser fik de ham derpaa bagbunden og lagt hen paa Ovn-
bænken.
»Ja, hvorfor vilde du ikke høre Fornuft," sagde den gamle
forpustet, medens han bragte sin Skjorte i Lave. ,Skam dig! Livet
er kort, derfor maa vi føre os vel op, mens vi er her. — Aa, læg
en Kaftan ind under ham, for at Blodet ikke skal løbe ham for
meget til Hovedet," tilføjede han henvendende sig til Gaards-
karlen, og tog derpaa sin Lygte og gik ud til Hestene.
Ilja laa med dødblegt Ansigt og Haaret i Uorden og saa’ sig
forvildet om til alle Sider. Karlen samlede Glasstumperne op og
stoppede en Klud i Hullet, og Starosten tog atter fat paa sin Te.
Ja, det gør mig ondt for dig, Iljuschka," sagde han, ,men det
kan nu engang ikke være anderledes. Og for Resten er det ikke
værre for dig end for Khoroschkin, han er jo gift ligesom du,
(rele
»Det er den Skurk af en Farbroder, der har bragt mig i Ulyk-
ke," afbrød Ilja ham forbitret. ,Han bryder sig kun om sine egne.
Mor har fortalt mig, at Forvalteren vilde have ham til at købe
mig fri. Men det vil han ikke; han siger at han ikke har Raad
dertil. Og det er Løgn, for min Mor og jeg har bragt ikke saa lidt
Penge i Huset. Nej, han er en Røver, er han. En rigtig Skurk!"
Dutlov kom tilbage, bad foran Helgenbillederne, trak sin Pels
af og satte sig ved Siden af Starosten. Kokkepigen bragte ham
en Skaal Kvas. Ilja tav, lukkede Øjnene og lagde Hovedet paa
Kaftanen. Starosten pegede paa ham uden at sige noget og ry-
stede medlidende paa Hovedet.
»Tror du da ikke, at jeg har ondt af ham," sagde Dutlov og
trak paa Skulderen. ,,Han er jo min kødelige Brodersøn. Og skønt
jeg holder af ham, som om han kunde være en af mine egne,
har de dog bildt ham ind, at jeg er en gammel Skurk, der ofrer
ham. Det er hans Kone, en rigtig listig Tingest til Trods for sin
Ungdom, der har snakket ham for, at jeg har Penge nok til at
købe ham fri. — Ja, jeg har sandelig ondt af ham, for han er en
rigtig flink Fyr."
»Vist er han saa," sagde Starosten.
»Men jeg kan ikke tumle ham. I Morgen sender jeg Ignat,
og saa kan han tage hans Kone med, for at hun kan se ham endnu
en Gang."
»Ja, gør du det, min Ven, det er fornuftigt af dig,” erklæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
