Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Polikuschka
sker gjorde dette Skue den samme Virkning, som de bengalske
Blus i Slutningen af Fyrværkeriet gør paa Publikum. Ligesom
disse Blus lyser vidt ud til alle Sider, saaledes kastede ogsaa
Fruens Silke og Kniplinger Glans over Krogen. Fruen nærmede
sig Sengen og greb Akulinas Haand, men Stakkelen rev den hur-
tigt til sig. Flere af de gamle Mænd, som stod ved Døren, rystede
misbilligende paa Hovedet, da de saa’ det.
,Akulina!" sagde Fruen. , Husk, at du har Børn!"
»Ja vist har jeg Børn, og de er af Sølv alle sammen," sva-
rede hun hurtigt og tonløst. ,Sedler, dem holder jeg ikke. Jeg
sagde ogsaa til Iljitsch, at han ikke skulde tage ’Sedler. Og nu
har de smurt ham ind med Tjære ... med Tjære og Sæbe, Frue.
Alt det Skurv, der sidder paa ham, det skal nok gaa af ham nu.
Ha ha ha! Hi hi hi! Hu... uh!"
Fruen vendte sig bort og gav Ordre til, at der skulde sendes
Bud efter Lægen og Sennepsplaster. Derpaa forlangte hun koldt
Vand, og da det ikke kom hurtigt nok, gav hun sig selv til at
lede efter det. Men da hun saa fik Øje paa det døde Barn, be-
gyndte hun at ryste, og alle saa’ hvorledes hun skjulte sit Ansigt
i Lommetørklædet og græd. Bedstemor Anna fik pludselig travlt:
hun foldede Barnets smaa Hænder over Brystet og dækkede det
til, vendte Øjnene mod Himlen og sukkede dybt, for at alle kunde
se, hvor godt og kærligt et Hjerte hun havde. Men Fruen, for
hvis Skyld hun gjorde alt dette, saa” det ikke og kunde ikke se
det. Hun hulkede, som om Brystet skulde sprænges paa hende,
fik et hysterisk Anfald og maatte føres hjem. ,,Det er egentlig
hendes Skyld det hele," tænkte mange, og saa gik enhver til sit.
Akulina laa stadig og lo og talte vildt. De flyttede hende ind i en
anden Krog, aarelod hende, gav hende et Sennepsplaster i Nak-
ken og lagde Is paa hendes Hoved, men hun blev ved at snakke
over sig, og lo og lo uden at kunne holde op igen. Og hun teede
sig saa naragtigt og sagde saa mange grinagtige Ting, at de, der
passede hende, maatte le med, hvad enten de vilde eller ikke.
XII
Det var rigtignok en sørgelig Festdag den, for hele Pokrov-
skøje. Skønt det var det dejligste Vejr, saa” man næsten ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
