Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Aa, hvem bryder sig om, hvad hun siger, Jim. Saadan
snakker hun altid. Lad bare mig faa Blikspanden — jeg er her
om et Minut igen — det faar hun da aldrig at vide.“
„O, mig tør ikke, Massa Tom. Gamle Missus rive mig
Ho’det af — det gør hun!“
„Hun! Nej, hun slaar ingen — prikker blot lidt oven i Ho-
vedet med sit Fingerbøl, og hvem tror Du, der bryder sig om
det! Hun snakker bare, gør hun — men Snak dør man da
ikke af. Hør, Jim, Du skal faa en Marmorkugle — en fin, hvid,
Du!“ .
Jim begyndte at vakle.
„Den smukkeste, jeg har — den er vældig stor.“
„Ja, det er ellers en dejlig Marmor den — dog mig ikke tør
for gamle Missus, Massa Tom !“
Men Jim var nu alligevel ikke mer end et Menneske —
Marmorkuglen kunde han ikke staa for, og kort efter satte han
sin Spand og greb efter den hvide Kugle. Dog i næste Nu
fløj han ned ad Gaden med Spanden raslende efter sig, Tom
hvidtede med uforstyrret Ro og Iver, og Tante Polly, der uven-
tet var kommen til Syne, lo stille og vendte rolig tilbage til
Huset med sin Tøffel i Haanden og Fryd i sit Hjærte.
Det varede dog ikke længe, før Toms Iver atter var kølnet.
Han begyndte at tænke paa alle de Løjer og Fornøjelser, som
han i Dag kunde have haft, og jo mere han tænkte, jo ærgerli-
gere blev han. Snart vilde Drengene begynde at komme her
forbi og vilde da ordentlig gøre Nar ad ham, fordi han stod
her og sled i det — alene Tanken herom gjorde ham helt ude
af sig selv. Han trak alle sine jordiske Ejendele frem af Lom-
men og gav sig til at undersøge dem — der var Stumper af
Legetøj, Marmorkugler, Seglgarn og andet mere, maaske nok
til at faa et Øjebliks Pusterum i Bytte derfor, men ikke nok
til at tilbytte sig blot en halv Times fuldstændig Frihed. Men
pludselig fik han en Idé — en storartet brillant Idé; han tog
atter fat paa sin Kost og gav sig rolig til at arbejde videre. Ben
Rogers viste sig i det fjerne; det var den af alle Drengene, hvis
Spot han mest havde frygtet. Bens Maade at skride frem paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
