Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var altid noget uensartet: et Hop, en Gliden frem og saa et
langt Spring — altsammen Bevis paa, at hans Sind var let, og
at han gav alle Bekymringer og Sorger en god Dag. Han gum-
lede paa et Æble, men gav af og til sit Hjærte Luft i en Slags
lang, klingrende Hujen, der med regelmæssige Mellemrum blev
efterfulgt af et: Ding, dong, dong— Ding, dong, dong; han
forestillede nemlig i Øjeblikket „en Dampbaad"! Eftersom han
kom nærmere, mindskede han Farten, spankede ud ad Midten
af Gaden, krængede stærkt over mod Styrbord og rundede
endelig til med et stort Sving og nogle voldsomme Bevægelser
med Armene, thi han forestillede netop Damperen „Store Mis-
souri“, der stak omtrent ni Fod i Dybden. Han var baade
Damper, Kaptajn og Maskinklokke paa en Gang og lod, som
han stod paa sit eget Dæk og baade gav og udførte Ordrene.
„Stop! lingelingeling!“ Farten var nu næsten stoppet, og
han skred ganske langsomt ind paa Gangstien. „Bak et Slag!
Lingelingeling!" Han udstrakte Armene og lod dem i samme
Stilling falde ned langs Siden. „Et Slag bak om Styrbord!
Lingelingeling! Pow, pow, pow!“ — imidlertid beskrev hans
højre Haand langsomt store Cirkler i Luften — han var jo nu
det store Dampskibshjul. „Saa — et Slag bak om Bagbord!
Lingelingeling — Pow, pow, pow!“ Nu begyndte den venstre
Haand at beskrive Cirkler.
„Stop, Styrbord! Lingelingeling! Stop, Bagbord! Slag frem
om Styrbord! Stop! Lingelingeling! Pow, pow, pow! Ud med
Fortrossen, nu lidt kvik! Kom saa her med det Spring — hvad
er der i Vejen der? Tag Tørn med Bugten af Trossen! Saa ud
med Broen — ud med den! Alt vel i Maskinen! Lingelingeling!
Puisse — puisse! (Dampen gaar!).“
Tom vedblev rolig at hvidte væk uden at lade sig forstyrre
af Dampbaadens Ankomst. Ben stirrede et Øjeblik paa ham,
saa fo’r det ud af ham: „Hi, hi, hi! Nu har jeg set det med!
Du er en Knop, er Du!“
Intet Svar. Tom lagde Hovedet paa Siden og betragtede
det sidst udførte Stykke med en Kendermine, saa gav han det
atter et lille Strøg og betragtede saa igen sit Værk. Ben var nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>