- Project Runeberg -  Toms eventyr /
23

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tom kom frem med sine Skatte, den anden fandt dem
antagelige og Byttet var gjort. Saa fik han tre røde Kort for to
hvide Marmorkugler og gav en anden Ubetydelighed for to blaa.
Han standsede endnu flere Drenge og vedblev en Stund at til-
tuske sig flere Kort af forskellige Farver. Derpaa gik han ind i
Kirken, fulgt af en Flok pyntede og støjende Drenge og Piger,
indtog sin Plads og begyndte straks en Strid med den første den
bedste Dreng. Læreren, en ældre, alvorlig udseende Mand, tys-
sede paa dem; men da han vendte sig bort, trak Tom hurtig en
Dreng i Haaret, der sad paa Bænken foran ham, sad dog straks
efter fordybet i sin Bog, da Drengen vendte sig om. Derpaa
prikkede han en anden Dreng i Siden med en Knappenaal for at
faa ham til at skrige „Au!“ — atter en Irettesættelse af Læreren!
Toms hele Klasse var Drenge af samme Mønster — urolige,
støjende og dovne. Naar de skulde høres i deres Lektier, var der
ingen af dem, der kunde noget, men der var altid en eller anden
af de andre, der i Smug hjalp den der var oppe. Belønningen
gaves i Form af et lille blaat Kort med et Skriftsted paa; hvert
Kort var Betaling for at fremsige to udenad lærte Vers. Ti blaa
Kort gjaldt det samme som ét rødt og kunde blive vekslet med et
saadant; ti røde gjaldt det samme som et gult; for ti gule Kort
gav Forstanderen Eleven en pænt indbunden Bibel.
Paa denne Maade havde Mary tjent sig til to hele Bibler —
et Taalmodighedsarbejde paa to Aar; en Dreng fra en tysk Me-
nighed havde endog erhvervet fem Bibler; han opremsede en
Gang 3000 Vers uden at standse, men han havde ogsaa anstrengt
sin Hjærne saa meget, at han fra den Dag ikke var stort andet
end Idiot. De ældste Drenge lykkedes det undertiden at faa en
Bibel, ja selv Tom havde længe haft den Hæder og Berømmelse
i Kikkerten, som uvægerlig fulgte med Besiddelsen af en Bibel.
Forstanderen, Hr. Walters, var nu traadt op paa Katedret
med en meget alvorlig og værdig Mine og begyndte sin Tale saa-
ledes: „Ja, Børn, jeg vil nu gerne have, at I sidder saa pænt og
saa roligt, som I kan, og hører godt efter, hvad jeg vil sige jer.
Det var Ret. Saaledes skal smaa Drenge og Piger altid bære sig
ad. Der er en lille Pige, der sidder og ser ud af Vinduet — jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:51 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free