Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er bange for, at hun tror, at jeg er der ude, maaske oppe i et
af Træerne for at holde Tale for de smaa Fugle (sagte Latter)!
Men jeg vil sige jer, hvor det glæder mig at se saa mange pæne,
rene Smaaansigter samlede paa dette Sted, hvor de skal lære
at blive gode Mennesker og gøre, hvad Ret er.“ Saaledes blev
han længe ved; hans Tale var efter det Mønster, vi alle kender.
Endelig blev han færdig. Under hans Tale var der traadt
flere Besøgende ind. Der var saaledes Sagfører Thatcher, led-
saget af en ældre, tilsyneladende noget svag Mand, en elegant
midaldrende Mand med graat Haar og en imponerende Dame,
der saa ud til at være sidstnævnte Gentlemans Hustru. Damen
havde et Barn ved Haanden. Tom havde længe været meget
urolig — Samvittigheden havde pint ham — han turde ikke
møde Amy Lawrences’ Blik —ikke udholde hendes kærligheds-
fulde Øjnes Straaler; men da han saa den lille nyankomne Pige
træde ind, svulmede hans Sjæl straks af salige Følelser! I næste
Sekund viste han sig i al sin drengeagtige Vigtighed — han stødte
Drengene i Nakken, trak dem i Haaret, skar Ansigter, benyttede
med et Ord alle Midler, som forelskede Skoledrenge bruger for
at fortrylle deres Flamme og vække hendes Beundring. Kun en
lille Sky fordunklede hans Glædes Himmel — det var Erin-
dringen om den Ydmygelse, han havde været Genstand for i den
Tilbedtes Have.
De Fremmede havde alle besat Hæderspladserne og saasnart
Hr. Walters havde endt sin Tale, præsenterede han Skolen for
dem. Den midaldrende Mand viste sig at være en betydelig Per-
sonlighed, nemlig ingen ringere end Grevskabets Herredsfoged
— en af de mest ophøjede Skabninger, som disse Børn endnu
nogensinde havde hævet deres Blik op til; de spekulerede paa,
om han virkelig var skabt af samme Stof som andre almindelige
dødelige; de ventede at høre ham brøle og sad og rystede af
Skræk for muligvis at høre det. Han hørte hjemme i Konstan-
tinopel, hele 12 Mil borte — altsaa havde han rejst og set en hel
Del af Verden — ja hans Øjne havde skuet Grevskabets Rege-
ringsbygning, der, som man fortalte, havde et skinnende Blik-
tag. Den hellige Ærefrygt, som disse Betragtninger indgød hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>