Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TORDENSKJOLDS FAR TAR DET
UDVENDIGE INDVENDIG OG
SUGER HALSESYGEN I SIG.
Tordenskjold reiste sig og gik bort til
vinduet. Hun havde slitt svært i den sidste uge.
Hun stod og læned sig til vindusposten og saa
ud over Engen. Havtaagen hang over hustagene,
muskregnet dryssed, tæt og grættent og
ustanselig. Der var ikke haab om sol nogen sinde.
Det drypped over denne by fra evighed og ti
evighed. Tordenskjold syntes hendes dage ligned
hverandre som disse sortgraa glædelase
regn-striper. Det var som hun skulde synke i jorden
med de tætte draaber. Glansen i hendes store
øine var ligesom slukket.
«Er du lei for noget, Tordenskjold?» sa
barnestemmen bag hende.
Hun retted sig. Hun var vant til at vaagne
ved den sagteste lyd. «Jeg er træt, Kristen.»
«Er du saa træt, at du ikke kan fortælle?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
