Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jo, jeg fik posten. Jeg var nok eneste
an-søger, som man siger. Nedover Irappcrne kjendte
jeg spanskrørslagene, som jeg havde kjendt dem
opover. Men jeg retted ryggen.
Aa, hvor jeg skulde være snill med disse
stakkars stakkars gutter.
Saa pinksed jeg ned til Boalth, Baadshaken, en
mandag morgen. Det var saa sur og sort en
mandag morgen som det bare kan være i Bergen
paa hele jordens kreds, akkurat som den morgen
da jeg sprang efter modgiften til far.
Sønden-vind og valleslæt pisked mig i ansigtet; men jeg
lod som jeg ikke merked det; jeg gik lige paa
gutterne mine og hørte mig i alt det som jeg
skulde fortælle. Hjemme havde vi en stor bog, —
du har visst aldrig set saa stor en bog, Kristen —
den var meget høiere end bibelen, maa du tro,
og bredere ogsaa. Det var kongesagaerne, som
gamle Jacob Aall havde oversat. Denne store
bogen havde jeg læst op igjen og op igjen som
barn; det var det morsomste jeg vidste. Og hele
den sidste søndags eftermiddagen havde jeg siddet
og bladet i den og plukket ud det aller morsomste
— til gutterne, skjønner du. Jeg havde jo ligesom
ingen at snakke med nu, da far var død — ingen
andre end netop de gutterne. Jeg vilde begynde
med at fortælle og fortælle, siden kunde vi tænke
paa lekser. Det var nogen skrækkelig kjedelige
leksebøger de havde den gangen, og nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
