Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mor levde, og nu skulde hun selv dø — for
deres skyld. Han vidste ogsaa nøie, da den
sidste stund nærmed sig. Han havde set det paa
ansigterne, merket det paa svarene.
Det var om kvelden. Kristen havde lagt
sig ind til væggen; han havde længe ligget som
om han sov. Men han laa og hørte paa
salmesangen fra Tordenskjolds stue. Diakonissen
mente hun kunde gaa fra ham. Alle som kunde
faa fri, var inde hos den dødssyge nu. Hun gik.
Kristen krøb ud af sengen, sjangled bortover stuen,
balte lidt med døren, men fik den op. Famled
sig frem gjennem gangen, gik efter salmesangen
til en anden dør som stod paa gløtt — kikked ind.
Men indenfor stod diakonissen hans og blev
forferdet og vilde bære ham ud. Nu først brød graaten
løs, som han havde gjemt paa saa længe. Da
reiste Tordenskjold sig, saa ham, strakte armene
imod ham. Diakonissen stod raadvild. Men
gutten skalv. Han maatte i seng. Tordenskjold
blev siddende opret og stirred efter den hvide
skjorten i den mørke korridor, til den blev borte
som en prik. Saa sank hun tilbage paa puden
og smilte.
Hendes sidste aandedrag blev fulgt af et
barns bitre utrøstelige graat. Det skar gjennem
lukkede dører og lange ganger: «Jeg vil ind,
jeg vil ind, jeg vil ind til Tordenskjold!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
