Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ropte han; «Anne Serinne, du er i sandhed en
mester. Jeg vil sige saa stort et ord, slig torsk
har ikke været indenfor min terskel.» Anne
Serinne skar hovederne af, og kommandøren tog
i dørklinken for at gaa. Da løfted hun øinene
fra fiskebrettet og saa granskende paa ham.
«Ta de’ ikkje fortrytelig op, herr
kommandør, men e’ ikkje Di gudfar til skrapekaken
vores der hjemme?»
«Johan Nordahl? Hvad er det med ham?»
«Han æter ikkje røkelaks.»
Kommandøren lo. Men Anne Serinne rev
med et tykk leveren ud af den ene torsken.
«Og saa lyger han», sa hun hvasst.
«Lyger min gudsøn, siger du? Det har
jeg aldrig merket.»
«Ikkje eg heller», sa Anne Serinne, «før i
ettermiddag.»
Og mens Anne Serinne skar torskene op,
la hun Frimann frem for kommandøren, slig som
hun havde ham fra mig. Og da hun var færdig,
gik hun imod ham med fiskekniven i den
blodige haand.
«Kem tror kommandøren han har det
etter?»
«Hvad for en lian, min ven?»
«Gutten; baade faren og moren er jo
sand-færdige folk?»
«Ja, du kan saa sige.»
Nordahl Rolfscn: Om «Tordenskjold» og Anne Serinne. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
