Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saa gik hun. Hun havde sagt det slig,
at bare kommandøren forstod det; og han
forstod det til gagns, og det tog hans varme hjerte.
Men kommandøren var ogsaa en mand som var
vant til at belægge sine ord. Og da gjesterne
var kommet til ro igjen, holdt han en tale for
Frimann. Han roste ham som en uamerket
lærer, streng, men retfærdig, og han fortalte med
stort lune alle de sagn som gik om hans
streng-hed, netop alt det som han havde hørt af Anne
Serinne, mens hun skar op fisken, og der blev
latter og jubel; ingen trodde paa dette, undtagen
Frimann, som vidste at det var sandt. Men
kommandøren slutted saa: «Hvis nogen vilde
undersøge disse sagn, mine venner, saa vilde han
visselig finde, at de var digt og tant. Men jeg
undersøger dem ikke. Jeg stoler paa Frimann.
Frimanns skaal!» Og mens alle ropte Frimanns
navn, gik kommandøren bort til ham. Han stod
saa, at han vendte ryggen til gjesterne, mens de
stødte glassene mod hverandre. Frimann var
ikke ganske stø paa haanden. «Jeg stoler paa
Dem», gjentog kommandøren. Men saa blev
der en liden stilhed, hvor bare kommandørens
hvasse smaa blaa øine talte. Og de sa: «Gjør
det ikke oftere. Vogt Dem!»
Frimann spiste af multerne, han maatte jo
pise. Men de faldt som kuler i halsen paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
