Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeau og Marie Antoinette - III. Varen og dens pris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
779
som bekjendt alt paa denne vor kjære jord. Store
ord er derfor kun altfor ofte det skjold, bag hvilket
den menneskelige smaalighed skjuler sig. „For
nogle dage siden vilde man foranstalte et triumftog
for mig og idag udraaber man: „Grev Mirabeaus
høiforræderi" i gaderne" sagde den berømte taler
paa tribunen „men jeg behøvede ikke denne
lektion for at vide, at der ikke er langt fra Kapi
tolium til den tarpæiske klippe" . . . Naar monsieur
slyngel har talentet til kompagnon og uforskammet
heden til maitresse, saa vil han ogsaa have held
med sig, det er verdens gang. Paa denne 22de
mai blev imidlertid Mirabeau vistnok ikke styrtet
fra den tarpæiske klippe; men han naaede heller
ikke fuldstændig op til Kapitolium. Thi det er jo
siet ikke sandt, at hans forslag til formulering af
den lov, som skulde afgjøre dagens spørgsmaal,
blev vedtaget af nationalforsamlingen („le droit de
faire la guerre et la paix apportient å la nation;
Vexercice de ce droit sera délégué concurrement au
pouvoir législatif et au pouvoir exécutif"); det var
den af Alexander Lameth foreslaaede formulering,
som blev modtaget (le droit de la paix et de la
guerre appartient å la nation; la guerre ne pourra
étré décidée que par un décret de Vassemblée nationale
que sera rendu sur la proposition formelle et néces
saire du roi et qui sera consenti par lui"). Den
væsentlige forskjel mellem disse to formuleringer
springer straks i øinene. Lameths forslag lammede
fuldstændig kongens ret til at bestemme over krig
og fred altsaa netop det prærogativ, som Mira
beau havde villet sikre for kronen. Men saasnart
han mærkede, at han havde strømmen imod sig, var
han klog nok til at skynde sig med at give sin
halve seir udseende af at være en hel, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
