Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 196——
falingsmand eller Stiftamtmand, der med Bifkoppen danner Stifts-
øvrigheden.
Geistlige Retssager paakjendes i første Justants af Provsten iFor-
ening med den civile Dommer og Skriver som Provsteret (Frd. 5te
Decbr. 1806 § 5), og i 2den Justants af Stiftamtmand og Bistop paa
Provftemode (1—6—8), hvorfra appelleres til Høiesteret. Med
Hensyn til Als og Ærø, cfr. Frd. 7de Novbr. 1832 § 11.
Paa Provstemode (»Landemode«) sattes tidligere Capitelstax-
terne, hvorved forstaaes en, oprindelig af Domcapitulerne, aarlig
sat Priis paa Korn og visse andre Naturalier, naar de i dem fastsatte
Afgifter erlcegges med Penge, men efter Rescript af 9de Decbr. 1699
sættes disse Taxter nu inden Kyndelmisse af Stiftamtmand —og Bistop,
som Gjennemsnit af de Priser paa sidste Høsts Afgrode, derfor dem
ere opgivne saavel igjennem Geistligheden som gjennem de verdslige
Autoriteter (Kgl. Resol. 30te Juli 1812.)
Stiftsovrigheden bestyrer flere offentlige Midler og fungerer som
Direction saavel for flere Frøkenklostre som for de Hofpitaler,
der omfatte hele Stiftet.
Ligeledes udgjør den et Ephorat for de lærde Skoler (Frd. 7de
Novbr. 1809 § 7), navnlig med Hensyn til disses Pengevcesen (§ 112;.
b.
Efter en haardnakket Kamp med den modstridende Folkeaand lykkedes
det Middelalderens Hierarchie at gjennemføre Oppeborselen af Tienden,
fra hvilken dog efter Reformationen Adelen og de fleste Kjobstaeder atter
vidste at frigjore sig. Tienden skulde saaledes efter Landsloven (2——23)
svares af al Bondejord og deeltes under Catholicismen i 3 lige Dele,
mellem Sognekirken, Præsten og Visioppen, men ved Reformationen
blev denne sidste Trediedeel inddragen under Kroneu og er under Navn
af Kongetiende senere atter derfra deels overdraget visse Embeder og
Stiftelser, deels afhændet til Private.
Ved Frd. 8de Januar 1810 blev Tiendevcesenet ordnet, og Vende-
yderen tillagt Ret til at erholde Korntienden fastsat til en bestemt aarlig
Afgift i Korn eller Penge gjennem de for hvert Amt eller Dele af et
saadant oprettede Tiendecommissioner, hvis Forretninger kunne
paaankes for den overordnede Tiendecommission (see under Judenrigs-
ministeriet og Pl. 12te Marts 1828). Den egentlige Qvægtiende
var allerede ved Frd. 7de April 1740 fastsat til en Pengeafgift, og
Smaaredselstienden er ved Pl. 17de Juni 1812 § 2 fastsat til 1-»z Skp.
Byg aarlig for hver Tonde Hartkorn og hver Tiende. Endelig skulde
efter Lov af 14de April 1852 al Korntiende bestemmes til faste aarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
