Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—197————
Afgifter inden 1ste Januar 1856, inden hvilken Frist det dog ikke har
været Tiendecommisfionerne muligt at fuldføre de i saa Henseende for-
nødne Forretninger.
Præstetienden, i Stedet for hvilken i de fleste Kjøbstæder Præste-
penge træde, udgjør iForbindelse med Brugen af de paa Landet udlagte
Præstegaarde med Tilliggende, Smaaredfel (Nannest, cfr. Frd. 29de
Decbr. 1721, Ydegjæs o. s. v.) samt Offer og Accidentser Præsternes
sædvanlige Jndtregter. Til Grundlag navnlig for visse Præstekaldene
paahvilende Afgifter ere disses Jndtægter efter Grundsætninger, der dog
for Fyens Stifts Vedkommende have været noget afvigende fra de andre
Stifter (Nt) Colleg. Tidende f. 1847 S. 648), ansatte til visse saakaldte
Reguleringssummer, der ved Division respective med 3 for de kjøben-
havnske Kald, 4 for de sjællandske og Aarhuus Stift, 41J9 for de fyenske,
4106713675 for Aalborg Stift, 33712 for Viborg Stift og 39J·—« for Ribe
Stift ere reducerede til en i muligst Lighed med Kaldenes ældre Angi-
velse affattet nye Angivelse. Efter Bekjendtgj. 28de Mai 1851 kunne
Candidater og personelle Capellaner med næstbedste Charakteer kun søge
Kald med en Reguleringssum af indtil 900 Rd» og med sidste Charakteer
kun indtil 700 Rd.
Efter Lovens 2—22———1 skulde der i Almindelighed aflægges
Regnskab for Anvendelsen af Kirkernes Jndtægter til disses Bedste,
forsaavidt ikke Nogen havde jus patronatus til Kirken eller var benaadet
med dens Judtægter (Frd. 2den April 1701), i hvilket Fald den Paagjæl-
dende var berettiget til at nyde Indkomsterne mod »ei at lade Kirken
forfalde.« J Tidernes Løb er imidlertid, navnlig gjennem et stort
Antal Afhændelser fra Kronen, det sidste Forhold blevet det, som ude-
lukkende finder Sted undtagen ved de saakaldte Stiftslandsbhkirker i
Sjælland (see under Roeskilde Domkirke) og Kirkerne i Kjøbstæderne,
der under Stiftsøvrighederne (Frd. 23de Febr. 1748) bestyres ved
locale Kirkeinspectioner. ,
c.
Blandt de fra Folkekirken afvigendeTroessamfund — hvis Forhold
efter Grundlovens Art. 83 nærmere skal ordnes ved Lov-have navnlig
de Reformeerte, der dog kun have Menigheder i Kjøbenhavn og Frede-
ricia, og de mosaifke Troesbekjendere Betydning, saavel ved deres Antal
som ved den gavnlige Indflydelse, deres Jndvandring har udøvet paa
flere Slags Virksomhed. Ved Lov af 5te April 1850 ere de tidligere
Indskrænkninger i fremmede Jøders Adgang til at tage Ophold i
Kongeriget ophævede, og ere iøvrigt denne Troes Bekjenderes Forhold
ordnede ved Anordning af 29de Marts 1814 samt Reglement af samme
—«—»5«.-——–«-. · « W-» Af ——·—« — 2..,-·-—f««— ItmfE W- .—-...» .,.,. «
——.,– «—.:—«·:
Y-. - ;–!»- -
..—.——-.-.«- s;::,-.s«-zk- — « «
–.:-ck.-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
