Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.-— –——-s-—c-.m"»-.s svenske-«- «« sm-
Soro Kirke. 291
Byens Overformynderimidler udgjorde 1ste Januar 1854:
23,844 Rd. (1ste Januar 1844: 18,109 Rd.)
Sore Klosters Rigdom, dets talrige Beboere og udstrakte Bygninger gave alt
tidlig Udkomme for Haandvcerkere og Handlende. Dette opmuntrede Mange til at
nedscette sig i dets Nærhed Først iChristian den Fierdes Tid begyndte man dog at
regne Sorg blandt de danske Kiobsiceder. lSee Bidrag til Fremstilling af det
danske Kiobstadvcesen nnder Kongerne Christian lll og Frederik ll af P. V.
Jacobsen, i Historisk Tidsskrift V; Skjelskors Beskrivelse af Peter Edvardsen Friis,
Pag. 425; Arent Verntsen, Mag. 81.) Nogen betydelig Stilling har den ingen-
sinde indtaget blandt disse, og Betingelserne derfor synes ogsaa at mangle. Aab-
ningen afJernbanen vil Vistnok forøge Freqventsen afsieisende til denne med skjønne
Oingivelser rigt tidsiyredeBp, der derhos saavel selv, som i dens nærmeste Omegn,
besidder saa hoist interessante historiske Minder. Forventningen herom har allerede
bidraget til den foran ommeldte Udvidelse athen isietningen afJernbanesiationen.
Flere beromte Lærde ere første i Sorg, faaso1n: Jens Schjelderup Sneedorf
172—l, Frederik Sneedorf 17(31, Christian Molbeeh d. 8de October l783.
Som Kirke
Forinden SoroKloster blev stiftet af Skjalm Hvides Sønner, Toke,
Ebbe og Afker Ryg, begyndte de 11510pforelsen as en liden Steenkirke,
der udentvivl har ligget ved den ostlige Side af den endnu staaende gamle
Klosterport. J den bleve Asker Ryg og hans Hustru Jnge begravne,
ligesom og Ebbe Skjalmson med fine tvende Hustrner og Børn. Men
snart lagde Biskop Absalon Grunden til den nnvcerende store Klosterkirke
(St. Marice Kirke), til hvilken han lod fin Farfaders og Farbroders,
Skjalm Hvides og Tokes, Been henflytte fra Fjenneslev Kirke og ind-
mure i en Pille ved det sydlige Sidechor. Selv fik han sin Grav paa
det helligste Sted i Kirken, nemlig i Hoichoret, foran det til Jomfru
Marie indviede Hoialter. Foran Trinene til Hoichoret hvilede Esbern
Snare med hans Sønner og Sønnesønner, og 1285 bleve Absalons
Forældres og Slægtninges Been flyttede fra den omtalte mindre Kirke
og begravne i Klosterkirkens Chor, saaledes at Abfalon kom til at hvile
imellem begge sine Forældre Mange andre af Kirkens Velgjørere, men
især Skjalm Hvides Slægt, fik deres Gravsteder i Sidechorene.
Kirkens Opforelse falder, som foranfort, i det 12te Aarhundredes
sidste Halvdeel, da Biskop Absalon begyndte paa den ikke længe efter
Aaret1160, og den har været aldeles færdig i Slutningen as Aarhundredet.
Forskjelligheden i Kirkens Bygningsstil viser imidlertid, at den oftere
er bleven ombygget og forandret. En ødelæggende Jldebrand overgik
Klofteret 1247, hvorved ogsaa Kirken led meget; den blev imidlertid
snart iftandsat. Jmod Slutningen afdet 15de Aarhundrede omhyggede
Abbed Olunyde Hoichoret, hvis Hvælving og Gavl dog senere maatte
fornyes afFrederik den 3die. JAaret 1515 fik Kirken en Hovedrepara-
tion ved den fortjente Abbed HenrikChristenson Tornekrands, der ogsaa
den ostlige muddrede og sivbevoredeDeel af Soro-Sø, der endnu kaldes
Flommen; deter nu over 50 Aar siden, at en Malle er fanget, og det er
derfor sandsynligt, om end ikke vist, at denne Fiskeart her ikke mere findes.
Allerede i Danske Atlas bemærkes-, at denne Fisk blev sjældent fanget.
19
i
l
7
i
i
)
i
t
B
i
i
«
R »
k- ..· ’
il, (
! · , t
.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
