Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Soro Kirke-
opfristede de paa Væggene malede Vaabner og Jnscriptioner. Først i
de sidste Aar as Frederik den 2dens Regjering forandredes Kirkens gjen-
nemgaaende Præg af catholsk Ritus; Altrene, hvorafKirken havde 5 for-
uden Høialteret, borttoges saavelsom Helgenbilleder, Reliqvieskrin og
andre til den catholske Cultus hørende Gjenstande. Det midt over
Korset staaende, i Christian den 4des Tid fornyede, Taarnspir blev imod Slut-
ningen af forrige Aarhundrede nedtaget. Academiets Brand 1813 skaanede
Kirken, som imidlertid snart efter led betydelig Skade paa Sidemure
og Hvælvinger ved den ligesaa hensynsløse som nskaansomme Ødelæggelse
af den ældgamle interessante Munkegang, der omgav Klostergaarden,
og hvis nordre Fløi tjente til Støtte for Kirkens søndre Sidesiib.
Hvormeget den herlige Bygning end i Tidernes Løb kan være bleven
forringet, Udvendig og indvendig, saa staaer den dog endnu for os som et
talende Mindesmærke om Absalons og hans Slægts Kjærlighed tilSorø
Kloster, som ogsaa om dette Klosters Anseelse og Rigdom. Den er indv en-
dig 110 Alen lang, 34 Alen bred og 26 Alen høi til Hovedskibets Hvælving;
den overgaaer saaledes i Størrelse alle vore gamle Klosterkirker og kan
endogsaa maale sig med enkelte as vore Domkirker sViborg og Ribe),
medens den staaer tilbage for disse i Pragt og Pyntelighed, samt i
-Taarnprydelse; thi Sorø Kirkes Skjønhed er parret med en alvorlig
Simpelhed, som svarer til den »Tarveligheds Aand, der dengang søm-
mede sig sor et Cistercienserkloster.« Kirken er heelt opført af Mum-
steen, den bestaaer af et trestibet Langhuns med Korsfloie og firkantet
Chor; til hver Korsfløi slutte sig tvende Capeller, der ligge i Flugt
med Choret. Taget er tækket med røde Tagsteenz Gavlene have mistet
deres Tinder, den søndre Korsfløi har endogsaa istedensor Gavl et
Tegl-Skraatag, hvilket just ikke tjener Kirken til Forskjøiinelse. Et
Vaabenhuns tilvenstre for den nnvaerendeHovedindgang blev 1772 ned-
brudt, og en Hovedindgang anbragt midt paa den vestlige Mnnrz for
nogle Aar siden blev dens Portal, som var i det forrige Aarhundredes
Smag, afløst af en anden, som idetmindste nogetbedre passer tilKirkens
Stil. Hovedskibet er forsynet med 5 store Hvælvinger, Korskirken har 3
lignende, Choret 1 Hvælving Hvert af Sideskibene har 10 mindre og
meget lavere Hvælvinger, der støttes af 10 Piller, forbnndne ved runde
Buer eller Arcader ind imod Hovedgangen. Den nordre Sidegangs
Piller ere sorstærkede med svære Halvsøiler af forskjellig Form; i den
sydlige Sidegang findes derimod kun firkantede fladeHalvpiller, eftersom
Kirkens Mure her vare beregnede at skulle støttes af den tilstødende
Munkegang. Ved dennes Nedrivelse bleve Vinduer udhuggede i denne
tilforn mørke Gang. Kirken modtager i det Hele et smukt og rigeligt
Lys fra Høikirkens og Sideskibenes Vinduer, endskjøndt den store Orgel-
bygning har berøvet Kirken Lyset fra Vest.
Ifølge sin Bygningstid maa Sorø Kirke tilhøre Rnndbnestilen, som
ogsaa findes gjennemført i Sidegangene og Korskirken. Anderledes i
Hovedskibet, hvor Hvælvingerne med de spidse Sidebner og Vægpil-
lerne, der støtte dem, danne ligesom en afsluttet Heelhed, saa at sige
en Indbygning i den ældre Kirkebygning (Jfr. Prof. Hyyens Afhand-
ling om Kirkens Alder og Stil, i Nyt Histor. Tidsskrift, 1. B, 1 H«J
Dette Forhold hidrører fra Jldebranden 1247, da man ved Fortitt»SlsSU
af Kirkens Hvælvinger i Langskibet tog mindre Hensyn til den oprinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
