Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Randers.
RandersJ findes først nævnt paa nogle Myrrter-s-«) fra det llte Aarhundredes
Midte, derefter iAaret 1086 sont Samlingsplads for Oprorerne mod Knud den Hellige.
Aar 1157 var Randers Mødepladsen for det Mandskab, Valdemar samledes mod
Sverid Grathe før det afgjørende Slag paa Grathehede. Nogle Aar senere havde
Valdemar et Møde iRanders med den norske Hovding Erling Skakke. 1247
under Borgerkrigen imellem Kong Erik Plovpenning og hans Broder Abel var
Randers en af de Stæder, som bleve opbrændte af den Sidste. Disse historiske
Begivenheder tabe dog alle i detydning ved Siden af deli Daad, som den
jydske Ridder Niels Ebbesen af Norreriis (oin dette see Il. S. 3421 udførte, da
han iNatten mellem den 31te Marts og 1ste April 1340 med kun 6·3 Mand trængte
ind i den af 4000 Mand besatte By, og der med egen Haand nedlagde disses
Anforer Grev Geert af Holsteen, som hans Landsmænd maaskee med Rette have
kaldet den Store, men som enhver dansk Mand dengang maatte ansee som den,
der vilde berøve hans Fædreland dets Uafhængighed Forinden Niels Ebbesen
trængte ind iByen, havde han ladet Brædderne iBroen, hvorover han kom, løsne,
og da han trak sig tilbage, lod han dem afkaste, hvorved han sikkrede sig mod den
øieblikkelige ForfolgelseMUJ De store Arbeider og Byrder, som Valdemar Atterdag
paalagde Jyderne, bevægede disse til Oprør. Et Slot som Valdemar havde ladet
bygge i Randerthsssx blev 1357 indtaget og formodentlig ved samme Leilighed øde-
lagt. Aar 1359 i September sendte Valdemar nogle Tropper til Jylland, hvor de
forenede sig med andre, der forhen havde staaet under hans Bannere, og derefter
beleirede Randers ved at oprette Skyts, Biikker og Vlider trindt om denne for-
modentlig kort forinden befæstede By. Randrusianerne gjorde imidlertid Udfald,
ihjelslog Nogle, fangede Andre og forbrændte deres Leir. Biskop Ove Bilde i
Aarhiiiis tilskrev den ·Zlde Mai 15736 Borgermester og Raad i Randers en Advarsel
imod at lade Hr. Simon Skaaning prædike det lutherske Kiætteri der iByen. Som
den første protestantiske Lærer iRanders nævnes imidlertid 1527 Henning Baltzersen
(eii Munk, som havde været hos l)k. Morten Luther i Wittenberg), der paa
Borgerskabets Ansogning 1532 fik et kongeligt Vestyttelsesbrev paa at maatte frit
og ubehindret lære Guds Ord efter den hellige Skrift og deraf iindervise Enhver,
som begiærte det. Han blev 1536 beskikket som den første lutherske Præst ved St.
Mortens Kirke Us 15572). Carmelitermunken Povel Eliasen (kaldet Vendekaabe)
lod 1531 i Aarhiiiis trykke en Bog om det hemmelige Stykke i Messen, som kaldes
Canon, med et Brev til Borgermester og Raad i Randers, dediceret til Randers
t) Om Oprindelsen eller Betydningen af Navnet Randers er der forskjellige Meninger. Nogle
antage, at det hidrorer fra et Slot Randelsborgt Andre, at det kommer as »Rander«, hvorved
forstaaes de Hytter eller Stængel-, hvorpaa Fisk-ene i ældre Tider bleve tørrede; men atter
Andre mene, som det synes med større Nimelighed, at Byen har faaet dette Navn af dens»Be-·
liggkllhkd de Gaden-Aa lGiidnarer som der loder i RallderssFiord (Grjd1·iaitrordi, nemlig at
Rand o: enten Rende (torrens) eller Som (er(trenritas v, marsgq iturmnrs) »og Os (-)stsism,
Miindina). Sal-o kalder Byen linnrlrnsinm, Jslcenderne Aanden-as danske QiplomerRandrus
og Randros Tydskerne Randersen og Randerhnsen. Som beliagende i Styirlng iStovrinch
Herred laae Byen i Omiingcer sOnimer) Snssel og indtil 1396 iVldorg Bllpedvmme zx
Jordehogen af1231 og senere Regnskabet anfores Randers som Konnngslev og liggende til
Kongens Fadebnnr. »
") Angaaende de i Randers udprægede Mnnter har Hr. Kammerraad Herlist meddeelt Udglveren
følgende Oplysninger: Allerede rinder Svend Estridsen er blevet præget»»ljc’ynter i Randers, idet
Man sra denne Konge har Rnnemynter, hvorpaa Myntstedets Navn skrives Raes ·og Ram Fra
Erik Ciegod haves en sikker Mynt fra Randers, præget af Myntmesteren Skinti, aihrldetlAilthp
Tidsski-. 1843—45 S. 39. Derncest forekommer fra Svend Graihes og Knnd V.’s Regleringsttd
endeel Bracteater, hvorpaa sees et kronet Hoved eller ogsaa blot et Kors, og derin Byens
Navn, skrevet Randrosia, Nandrnsia, Radinsia eller lnn Rand, og endelig haves sra Erlt at
Polnmern nogle Kobberinvnter (Penninger) med Omskrist nioneirs Kaarter,l
"«) Den gamle Vise om Niels Ebbesens Daad soi«tælle.r, at han og hans Brænd bandt deres Heste
i Fknerllind. hvor de igjen toge dem, da de loni tilbage. Det erfved slet-lykket godtgloit, at
der har ligget en Gaard af dette Navn og derved en Vandmer i Vor-tin Kiær tæt sydvelt for
Randers. medens der ikke i Danske Atlas er anført nogen Hieinmel for Yelrgtgenheden at den
Gaard af samme Navn, som der anivres at have ligget saavel ipornhcek ioin·r Krinruv Sogn.
En Traditlon i Randers nævner en Gaard tæt ved Vroen over Gaden-Aa som Sted-et, hvor
Grev Geert blev dræbt, nemlig den nordlige Hjornegaard melleni Sloreaade og ,Øltergr-live·
INM Som det fortælles-, af 1l nedbrudte Landsbylirler· Den sorte Dod« der iAarene 1348—00 hær-
jede Danmark, nien om hvis Nærværelse i Ranters ingen Beretnrng haves, har formodentltg
ved at bvllkvve en stor Andeel af Besvltningen« glort disse Kirker nnodvendrge. Hvor dette
Slot hat ligget, er nvist· Stadseldt anfoier den·Glsntng» at det har liaget i den ostlige Deel
af Byen. Om dets Gjenopforelse vides klin, at l et Sliitebrev tit-træffende Baget··Casper G.ot-
friedsens Siervbo af 2den Septbr. 1769 yttres det som utvivlsomt, at Dl·onriing—slltargreie
bebvggede Slotspladsen. Dette kunde dog itte være den Plads, hvor DroernghorgsSlot senere
stod, thi der laae dengang Graabrodre-Kloster, men inaa være det ældre Slots Plads-
M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
