Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers- 427
Borgere og anbefalet Magistraten med Undskyldning sor, at han endnu ikke var
kommen did for at handle med dem om Messen (hvi·lken de Vilde afskaffe). Byen
svarede dermed, at Magistraten lod Rakkeren nagle hans Bog fast paa Kagen. I
den Feide, der opstod for igjen at bringe Kong Christian ll. paa Throneii, havde
dennes Partigænger Skipper Clemen ved Vendelboernes Hjælp indtaget Aalborg
d. lode Septbr. 153s«l, og derefter d. l6de Octbr. ved Svenstriip slaaet den lille
Hcer af jydske Adelige m. fl., der under Holger Rosenkrands og Erik Baniier vare
dragne ham imøde. Resien af de slagne Adelsmænd tyede til Randers, der efter
Ordre af 20de October skulde befæstes. Skipper Clemeii kom kort efter og slog
sin Leir paa Flintbjerg. Da han ikke havde Skyts, og de fra Slaget ved Sven-
striip Undkoinne samt Borgerne og 4 Compagnier Krigsfolk, som vare sendte Adelen
til Undiaetning, tappert forsvarede Byen, kunde han ingen Fremgang gjøre, og da
Vendelboeriie, som Danske Atlas udtrykker sig, »sloge sig fulde af Randers Bur-Øl«,
svinde fandt inaeldere udenfor Byen, bleve de totalt slagne. Aaretefter gav Koiig
Christian Ul. Randers et Beskjærinelsesbrev mod Vendelboerne, som truede med
ved Leilighed at ville hevne deres Slægts og Venners Nederlag ved Randers, og
bekommer Kongen Jcidvaanernes Mandighed og Troskab mod Kronen under Skipper
Clemeiis»Opror. Under denne Konge er 15534 Vandet ledet fra Rente-Aa ved
Fladbro ind til Gravene om Randers, ligesom Fæstningsværkerne i det Hele taget
skulle være blevne forbedrede-A Aar 15537 holdt Kong Christian tll. en Herredag
i Randers; fremdeles holdt Kong Frederik ll. Hellig Trefoldigheds Søndag en
almindelig Herredag iRanders 1602 grasserede 5pesten iRanders og bortrev
mange Mennesker 1627 blev Byen indtaget af de Keiserlige, som det synes uden
Beleiringz Fæstningsværkerne vare formodentlig alt dengang i en forfalden Til-
stand og i hvert Fald ikke svarende til de Fremskridt, Krigskunsien da havde gjort.
16l3 havde den svenske General Helm Vrangel under hans iisorniodede Jndfald i
Jylland sit Hovedqvarteer i Randers, og lod da til sit Forsvar Fæstningsværkerne
forbedre. Den Skandse, som Resen’s Kort over Randers viser, og hvis Navn
endnii»er bevaret for et Huus syd for Byen, er forniodentlig anlagt af denne
fiendtlige General. Atter 1658 var Byen besat af de Svenske. Senere har ingen
fjendtlig Armee været i Randers; men Krigens Nærhed er tvende Gange senere
sporet, idetKosakkernes Fremrykken i 1813 lod Jndvaanerne skjule deres værdifulde
Gjenstande af Frygt for disse roveriske Horder, og Slesvigholstenerne med deres
Allierede Preusserne i 1848 alt havde et lille Detaschement iRanders for at bestille
Qvarteer»da en med Krig truende Note fra Rusland lod Preusserne gaae tilbage
og tage hine med sigMJz og ligesom Fjenden kun dengang saae ind ad Døren
i Randers, saaledes var en anden uvelkoinmen Gjæsts Besøg kun af kort Varighed-
idetCholeraeii, der 1853 hærjede Nobostæderne Aarhuus og især Aalborg, kun næsten
som i Forbigaaende berørte Randers. Ei heller har Jldsvaade nu i næsten to
Aarhundreder i nogen betydelig Grad berort Byen«"·"·"«·); og naar den nyeste Tids
specitiqne Onde, Pengecrisem er falden tungt paa denne i andre Forhold lykkelige
By, da deler den i saa Henseende Skjæbne med de fleste andre Kjobstæder iNorre-
Jylland, medens den forholdsviis stærkere Udvikling i Randers har bidraget til
yderligere at forøge Trykket af den standsede Omsætning
De første Privilegier« der omnieldes for Randers, ere af Kong Crik Men-
ved, givne i Viborg 13l)2. Derved erholdt Jndvaanerne Toldfrihed as de Varer,
Y) FM Enden as den Vold, som førte Vandet ned til Byen (l)vor nu Hvioe-Molle, anlagt 1642«
i’k bcllguende),gikGravene, as hvilke der forøvrigt endnu er t:ideliifeSpoi-, og ioni sindes, lige-
som og Voldeni·, ansatle paa Resens Kort, igjennem de til Voldgaden, Hovineden og Nsiregade
BBWUM ancr til nordre Voldgade og Fabi«"iksiræde, langsined nordre Grave og Nogade og
Hndrne bagved samme, ud ved den niivcerende Hefteniolle ned iiaa Slotsvladsen iiiii Frederiks-
plaksenl til Slotteis Vandmolle ciiiilagt 1554« igjen nedlagt 1549), hvorfra Vandet ialdt i Finrden«
De Vestte og vstre Grave, hvorefter Gader endnu beiicevnes, have formodentlig gjennem Engens
faMt kacs Vand fra Gaden-Fla. Disse sees ikke naa Resens Kort, da de alt dengang vare
» onivldte· Spor af dem findes ikke, undtagen maaskee i en Fistedani i den gamle AlntstnchaVL
)Z«Ve"·kc Gange har dog Randers i dette Aarhundrede havt fremmede Ki·igere, endog i længere
Ud- l Jn·dqvartei·ing. Da Napoleon i lsi8 sendte Danmark spanske Tropper til Hjcelv, VATV 2
RYMUYVSPMHMT as disse indqoarteiede i Randers, indtil de, sont bekjendt, paa engelske Skibe
UUNVM M Opaiiietn hvorefter der i nogle Uger var franske Tropper i Byen. Kort efter blev
»» skilqu Dcnot for engelske Krigstonger·
) il·i»s»torie Jidebrande er opbeoaret Efterretninger om tvende, sornden den alt nceviite Opbkckndelss
fl! Yyen 13473 V·l’l’ det Abekske Parti i 1530 ødelaqde saaledes en Jldsvaade en stor Deel af
YMUk hvilket at Miinkene blev tilskisevet Jndvaanernes begyndende Fknlaid fra den kalhome
Tro; og 1671 var i Randers atter e ld - d ’ o ortcerede Spirer paa St-
Clemens Taarn. n stor J ebian , hvilken gsaa f
– = —x—«k -—. .
MM ’
? 74 «.:..—.-:-——.« f-; s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
