Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Randers.
de solgte i Riget, uden alene paa Skanor Marked. Endvidere har den samme
Konge under 22de Marts 1311 stadfæstet de Rettigheder, Jndvaanerne nøde under
Kong Valdemar (formodentlig Valdemar l.), nemlig Jurisdiction iSager angaaende
Drab, Saar med Daggert, Leminers Afhng, Ran, personlig Vold, voldsom Huus-
brud og deslige, som foroves inden Vyens Grændseskicel (,,Vis’tt)ois—k-an«). J det
førstnævnte af disse Privilegier kaldes Byen knn vina tossensis (Køping), i det sidste
tillige i-ii»ti.-18. Kong Christoffer ll. udvidede 1321 disse Privilegier til, at Byen i
alle Sager skulde have sin egen Ret med yderligere Bestemmelser om Udenbyesinænd.
Christoffer af Baiern gav Byen flere betydelige Privilegierz et af disse Privilegier
fra Aaret 1445 giver Bevilling paa et efter Kongens Foranstaltning med Pakke ind-
stukket Seildyb i Fiorden, saa at Borgerne kunne have fri Pramgang op og
ned. Medens her kun omtales Pranime, og man herved henledes til Tanken om
den fornedrede Tilstand, hvoriHandelen Var under Dronning Margretes Regjeriiig,
da hun af Frygt for Sørøveres Angreb lod Miindingerne til Fjordene spærre for
Skibe med iiedsæiikede Steen, glæder det af Christian l.’s Brev af 1457 at fee, at
der dog atter tales om Skibsfart; dette Bevillingsbrev gaaer nemlig ud paa,
at Ingen i Fiorden maatte kjøbslaae, førend de kom op til Randers Broer, under
Skibs og Godses Conficatioii. Byen Ørsted, der synes i sin Tid at have været
en Koping (see ll. S. 497), skjøndt dette ikke findes oinmeldt i noget Document,
er altsaa allerede da ophørt at drive Handel eller i hvert Fald derefter berøvet
Retten dertil. Det er af Neckelmann i hans fornævnte historiske Meddelelser om
Randers godtgjort og tillige med en Grundtegning oplyst, hvorledes Randers i
Katholicisinens Tid var væsentligst optaget af Klostre og Kirker samt disses Grunde
og Tilbeher Det er af denne Forfatter ligeledes iidhævet, hvor liden Anledning
der er til at antage, at Byen, med en ringe Seilads og medens den sydlige Fiord-
breds Herreder, vel for en stor Deel i sin Tid have søgt til den foroinmeldte
Koping Ørsted, har kunnet have nogen Handelsbedrift af Betydenhed. Den ringe
Omsætning var derhos sandsynligviis optaget af Vefuldmcrgtigede fra Lybek, om
hvis Han·delsherredømine i denne, som i en stor Deel andre danske Byer, saavel
Personers som Gaders Navne uinisksendelig minde-M Bryggeriet har derimod
været af nogen Betydning; ligeledes har Aaens dengang større Fiskeincengde, der
vel ogsaa har været af Indflydelse paa Byens Valg som Sæde for Filostre, givet
en vigtig Jiidtægtskildez men meest har dog Jndvaanerne havt Subsistents ved de
4 Klostre, som efterhaanden bleve grundede i Randers, og hvoraf idetmindste de
tvende, Graabrodre-Klostret og Vor Frue Kloster, vare betydelige. Det» er foran
Mist- At saavel Ehristoffer af Vaiern som Christianll. skjænkede Handelen iRanders
deres Opmærksomhed og denne har vel ogsaa i Christian tl.’s Tid modtaget fra
Regjeringens Side en yderligere Jinpulsz men den Tilvæxt, som herved maatte
være sremkaldt for Byen, kunde itte Andet end vaafolges af en større Tilbagegang
ved Reforniationens Afskaffelse aleostrenez dog vil det være at bemærke, at eYdeel
af disses Gods blev givet tilHospitalet og til den latinste Skole iRanders. alde-
branden i 1530 har endvidere trykket Byen, og den efter Reforinationen nærmest
følgende Periode maa vel i detHele have været ugunstig. Danmarks Freinblo»mstkm
under Frederik ll. og i de første 3 Decennier af Christian lV.’s Regjeringstld hat
ogsaa virket her, og de betydelige Formiier ere fren·istaaede, som foran ere nævnte
under Handelen. 3 fjendtlige Indfald, en kort efter følgende Jldebrand, samt den
Omstændighed, at de fleste af de rige Familier gik over i Godseierstanden og førte
deres Forinuer bort fra Randers, ere Grunde nok til at forklare, at en Tilbacgegang
fandt Sted, endog saa stor, at i Anordningen om Commercien af Jsde OCIUUCV
1632, Ucevues Randers ikke blandt de Byer, som det var tilladt at fore ndenlandsk
Handel. Det er alt foran viist, at der i det forrige Aarhundredes Slutning atter
viste sig en Fremgang, fornemmelig støttet til de rinder den amerikanske Frihedskrig og
de følgende Krige mod Frankrig for Danmark gunstigeHandelsconinncturey medens
Nyttetgodsets Salg og adskillige Hovedgaardes Udstykning tillige bidrog til at frem-
kalde en storre Velstand blandt flere af de oniboendeBesnder, og Randers samtidig
«) Justitsraad Neckelinann har saaledes gjort Udgiveren vPMsekadM paa-· at Nr iMlNM afstten
mellem Vredkegade og Torvegade har været en Slippe eller ikke gienneiiigaaende Gade sved
· Navn Pebeislip, soiii nn er Gaardsplads til Gaarden Nr. 16. i hvis Skik-der den otntci—es—
Dette Navn erindrer osn Lybekkernes Pebersvende. Trangsttade, tidligere Traffweiti·cede« samt DMk
1ncersken, mener Neckelinann ogsaa at have Modtagkt dtscs Navne «·f Li’b«kml«e· Dette tunge
imidlertid være tvivlsoint Som Personiiavne af tydsk Oprindelse forekomme Bernhard Fof «
Godiihe Daysen, Naband, efter hvem en Gyde bar Navn, Kluiver in. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
