Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjønt Lyngen dækker Jordens Overflade, men det er dog vel sandsynligt,
at der vil komme den Tid, og den er ikke fjern, da de 100 Kvadrat Mile
lyngdækket Hede, fom nu i en Længde af 45 M. og i en Bredde fra 1——10 M.
klæder Jylland, vil kun omfatte de ahlunderlagte Strækninger, nogle høie
Bakketoppe, selv om de ikke have Ahl, og nogle mellem vilde af
Flyvesandsstrækninger og vidtstrakte Kjær og Moser indknebne Strøg, paa hvilke,
paa Grund af Terrainforhold, Agerdyrkning en ikke kan faae fat, medens
denne paa mange Steder dog vil binde an med Ahlen og i hvert Fald
endnu flere Steder vil gjennembryde samme for Skovplantningens Skyld.
Medens Ahlen saaledes ved sin Tilstedeværelse vil støtte Lyngens Vedbliven,
saaledes er det i den senere Tid blevet en antaget Mening, at
den endnu tiltager under Paavirkning af Lyngen. Jdet nemlig
Regnvandet siver ned igjennem Lyngen, optager det Humussyre, hvorved det
bliver istand til at opløse Jernet i det underliggende Sand, som det igjen
derefter afgiver. Hermed staaer i Forbindelse, at Ahlens Underside ikke
er flad, men forlænger sig nedefter i forskjellig formede Tapper og
Spidser.
Som foranført henhøre Klitterne og Mærsken ogsaa til de
stadigt fortsatte Dannelser. Flyvesandet er en Sidedannelse af
Mærskleret; naar Bølgeslaget forstyrrer de ældre Jordlag, afsætter Leret sig paa
de Sider af Havet hvor Vandet er roligt, medens de grovere Bestanddele,
som allerede bundfældes, naar der er nogen Bevægelse i Vandet, afsættes
paa de Steder af Kysten, hvor Bølgerne bryde sig stærkere At
Flyvesandet i vore Klitter hidrører fra forstyrret Brunnkulformation og svarer
til Mærskjorden, seer man af de mange smaa Glimmerblade, der ligesaa
regelmæssigen forekomme i Flyvesandet som i Mærskjorden og have foranlediget,
at man tidligere urigtigen har troet, at Klitternes Sand bestod
af fine, tynde Kvartslameller, der formedelst denne Form lettere blev
bevæget af Vinden. Klitsandet bestaaer imidlertid i det Væsentlige af
fine, runde Kvartskorn, men desuden indeholder det de omtalte
Glimmerblade, Titanjern og Granit i meget sine Korn. Klitternes Dannelse
foregaaer paa den Maade, at Bølgerne skylle Sandet op paa Havstokken og
Vinden flytter det længere ind i Landet; da Luftens Bevægelse er
hvirvlende, udstrøes Sandet ikke eensformig, men samler sig i enkelte Partier,
i Bakkeform. Fordelingen af disse Bakker skeer da i Almindelighed saaledes,
at der danner sig en Række paralel med Stranden. Paa denne følger
en Dal, paralel med denne ydre Række, hvorpaa atter en Række følger,
og atter en Længdedal og saaledes videre. Længdedalene ere hyppigen
forbundne med Tverdale, som skjære Klitrækkerne i enkelte Partier. Denne
Ordning af Klitterne bliver hyppigen forandret ved Plantning af de
bekjendte Klitplanter og navnligen Klitgræsarterne, og man kan indtil en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
