Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt spredte Dele af det vestlige —— jfr. Beskrivelsen af Jylland S. 2 og 3
—— Jylland, medens de overlade til de tre endnu vedblivende mindre
Dannelser Ahlen, Klitterne og Mærsken. Ahlen i Jyllands Midte,
tildeels ogsaa i Vendsyssel og Himmerland, paa hele dets
vestlige Kyst Flyvesandet og Mærsken mod dets sydvestlige
Hjørne og ved de vestlige Fjorde, ikke alene at dække disse,
men endog den Dag idag at deeltage i deres Dannelse. Det
er især paa Hedefladerne eller Fladerne, saaledes som de benævnes af
Hedens særlige Beskriver Capt. Dalgas, at Ahlen har hjemme. Disse
Flader begynde vest for Jyllands nord:sydlige Vandskjel (Løvel Hede,
Viborg Hede, Finderup, Alhede, Graahede, Palsgaard, Margrethe Dige,
Nykirke, Jellinge, Randbøl, Verst, Trældige, Andst og Øddis), begrændses
mod Nord af Sallinglands og den sydlige høie Liimfjordbreds leerblandede,
frugtbare men skovløse Egne og mod Vest af Flyvesandstækningerne og
de to store af tildeels mærskagtige Enge omgivne Havvige Nissumfjord ——
nu tildeels inddæmmet —— og Ringkjøbing-Fjord, tiltage i Brede fra Nord
indtil de møde de Høider, der gjøre Grændse for Søgruppen i Landets
Midte og vige derpaa atter tilbage mod Vest til hen imod Gudenaaens
og Skjernaaens Udspring. Disse Flader, hvoraf en betydelig Deel ere
Moser og Kjær, indtage et Fladerum af henved 40 Kvadrat M. og omgive de
lige indtil det dobbelte Areal store Bakkeøer —— Benævnelsen er ogsaa af
Capt. Dalgas ——. Disse hæve sig kun lidet over Fladerne (det høieste
Punkt er Store Momhøi, 304 Fod) men adskille sig dog væsentlig fra
disse, idet de gjemme mere eller mindre Leer og ere derfor alle egnede
for Skovvæxt, nogle ere endog meget leerrige og derved særdeles frugt-
bare, saaledes Herning Bakkeø.
Ahlen, der, som anført, næsten overalt ledsager Fladeformationen,
er „et Vegetationsproduct” og danner sig stadigt og overalt, hvor der
voxer Lyng og hvor Undergrunden er leerfrit, men jernholdigt Sand.
Af Ahlen nævner man 3 Slags: Jernahl, der i Regelen findes paa side
og fugtige Steder og bestaaer af en overveiende Mængde Jerntveilte, der
giver den et Udseende omtrent som brune Jernslakker; Steenahl, der
egentlig er en Gruusdannelse, hvori Stenene mere eller mindre ere
forbundne ved Jerntveiltens Afleiring, og Sandahl eller hvad man i
Almindelighed kalder Ahl og som er den overveiende meest udbredte, en rødbruun,
jernholdig Sandsteen (4——12 Tommer tyk), hvis Bindemiddel er
humussuur Jerntveilte. Denne ligger ikke umiddelbart i Overfladen, men dækkes
af et tyndere eller tykkere Lag af reent, hvidt Kvartssand af 12 til
24 Tommers Tykkelse, hvorpaa følger den sorte Overflade, som bestaaer
af samme Sandlag gjennemtrængt af Hedehumus. Ahlen har ingen
sammenhængende Udbredelse og medens der er Strækninger, hvor den synes
at forekomme overalt, er der andre hvor den mileviis ikke forekommer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
