Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Vesterhavet: i Liimfjorden[1], i Nissum-Fjord[2], i Ringkjøbing-Fjord[3], Sneum-Aa[4], Konge-Aa[5]
som Ribe-Aas Udløb i Havet[6] og endvidere paa Fanø og Manøs østlige Kyst; hele den ubeboede
Ø Gammel Manø og Smaaholmene derved bestaae af lave Mærskenge[7]. Samtlige disse Mærskenge, der her ere nævnte, ere i dette Skrifts 1ste Udgave angivne til 2 Kvadrat Mile og maae vistnok nn antages at være noget mere.
Clima.
Danmarks Clima er ustadigt og forholdsviis mildt. Den
vestlige, fra det atlantiske Ocean udgaaende Vindstrøm kjæmper stedse med
østlige Vinde, der komme til os fra Nordasien og Rusland. Hiin, der
modtager Varme og Fugtighed fra den fra Æqvator mod Nordost gaaende
Vandstrømning, bringer mild og fugtig Luft; disse, der paavirkes af et
Fastlandsclima, om Vinteren meget koldt, om Sommeren varmt, medføre
om Vinteren og Foraaret Kulde, om Sommeren Varme, næsten altid en
ubehagelig tør Luft.
Efter mange Aars Iagttagelser, meddeelt i forrige Udgave af dette
Skrift, blæser af 100 Dage i Kjøbenhavn
| | V. | S.V. | N.V. | S. | O. | S.O. | N.O. | N. | |
| | 19 | 17 | 12 | 2 | 12 | 10 | 9 | 9. |
De vestlige Vinde have saaledes en afgjort Overvægt over
de østlige, i Kjøbenhavn efter et Forhold af 16 til 10, paa Vestkysten
endog af 18 til 10. Disse tvende Retninger give som antydet vort
Clima dets Hovedfarve. De sydlige Vinde, der bringe overtrukken Himmel
og mild Luft (kun naar Vinteren er stræng i Mellemeuropa Kulde),
overveie i Antal de nordlige, der medføre kold og klar Luft. Nordvest-Vinden
er den der, om det endog noget oftere stormer fra Nordost,
naar den hæver sig til Storm, raser med størst Vedholdenhed og Styrke.
[1] Naar Prof. Goldschmidt kalder
Agger „den venlige Agger”, og tilføier: „hvor man Under mit Ophold
bjærgede Hø«, saa maa man heri see Spor af, at der er begyndt en
Mærskdannelse paa det Sted, hvorom det for hed: „En ublidere Jordplet,
end den hvorpaa Agger Sogn ligger, findes maaskee næppe beboet.” See VI.
S. 172.
[2] Om Slusen ved Thorsminde og Felsted
Kog i Nissum-Fjord see VI S. 375.
[3] Om Mærskdannelsen i Ringkjøbing Fjord, Tipperne, see VI. S. 413 og 14, om Sønder-Bort Mærsk
S. 415, om de 4000 Tdr. Land store Mærskenge ved Lønborg Aas Udløb S. 418.<footnote>
som syd for Nyminde-Gab saavel ved Varde-Aa<footnote>Om Mærskenge ved Aaløb til
Varde-Aa, see VI. S. 485 og 86.
[4] Om de vidtstrakte
Mærskenge ved Sneum-Aa see VI. S. 477, om Mærskenge i Tjæreborg Sogn VI. S. 478.
[5] Om Mærskenge i Darum Sogn, see VI. S. 495.
[6] Om Mærskenge ved Farup og V. Vedsted, see VI. S.
524 og 526.
[7] Om Mærskbræmmen
langs med Fanøs østlige Side og paa Manø samt de mindre Øer, see VI. S. 492,
S. 523.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0039.html
