Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den bøier vore Skove mod Øst og bortsvider ofte om Foraaret
bøgetræernes unge Løv, den hvirvler paa Vestkysten Sandet op til høie Banker
og bringer Havet til at gjennembryde Vestkystens Diger. Den
indvirker i Særdeleshed skadelig paa de forøvrigt ved Jordbundens Beskaffenhed
meget begunstigede Provindser Thy og Vendsyssel, der ved deres
Beliggenhed ere sætligt udsatte for dens Paavirkning og hvor den, navnlig
i Thy (af Indbyggerne benævnet Skai) ofte i Mai og Juni Maaned
blæser flere Dage i Rad med en særegen Tørhed, som angriber Græsset
og hele Vegetationen. Ogsaa fører den fra Vesterhavet ind over Halvøens
Nordvestkyst, ofte indtil 7 Mile ind i Landet, en saltagtig Taage,
Havsug eller Havguse, der dog er mere ubehagelig end i Regelen
skadelig for Plantevæxten.
Det er i det Hele i dette Forhold med Hensyn til Vindens Retning,
i Forening med den Varme, der gjennem Æqvatorialstrømmen tilføres
Danmark, medens dette ved de omliggende Lande er udelukket fra at
paavirkes af Nordoceanets Iis, at man maa søge Grunde til vort, efter
Landets Beliggenhed mod Nord, forholdsmæssig meget milde Clima, med
en sædvanligviis meget ringe Vinterkulde.
De strengeste bekjendte Vintre have havt en Middeltemperatur,
1789 af henved -6° C., 1830 og 1838 af noget under -4° C. Andre
bekjendte strenge Vintre vare 1855, 1841, 1829, 1814, 1809, 1805,
1800, 1799, 1795, 1786, 1785, 1740, 1709, 1670, 1658, 1635, 1546,
1460, 1423, 1394, 1306. J flere af disse har Østersøen og store Parter
af Kattegattet kunnet passeres[1]
De varmeste bekjendte Sommere, saasom 1846, 1834, 1826, 1819, 1798,
788 og 1775 have havt en Middeltemperatur fra 19——20° C.
Magnetnaalens vestlige Afvigning er ved Udgangen af 1878
i Kjøbenhavn 12 1/2° og er i Aftagende, den magnetiske Heldning var efter
forrige Udgave næsten 70° og er i Aftagende ligesom Afvigelsen.
Skjønt Climaet, som bemærket, i Danmark er meget ustadigt og
derfor ikke kan regnes til de behagelige, er det dog netop ved denne
Ustadighed, der aldrig lader Regnen udeblive i lang Tid, gunstigt for
Plantevæxten. J det hele maa det antages for sundt, hvilket dog
mindre gjælder om de lavere Øer som Lolland, hvor der ofte hersker
Febere, der maa antages at have sin Grund i en Sammenvirkning af
fugtig Luft og siid Jordbund.
Hertil skal føies et Uddrag af de af det meteorologiske Jnstitut (om
dette see 2den Deel Side 146—148) offentliggjorte Resultater [2] af 15 Aars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
