Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J det Efterfølgende vil med Hensyn til Landets
Indbyggeres trende fornævnte Hovednæringsveie blive omtalt:
1. Landboforhold; II Industrielle Forhold; III. Handels- og
Skibsfarts-Forhold (i Forbindelse hermed Fiskeridrift).
1. Landboforhold.
a. Om Hartkornet
J Kongeriget har Skyldsætning af Jordeiendomme fundet Sted, i
Aaret 1664 efter de ældre Landgildeydelser, hvorved Landet ansattes til
443,834 Tdr. Hartkorn, og i Aaret 1690 efter Opmaaling og Bonitering,
hvorefter Hartkornet ansattes til 372,216 Tdr.
Ved Forordning af 24de Juni 1840, der traadte i Kraft fra 1ste
Januar 1844, indførtes den nu gjældende Matriculering. Til denne, der
senere er fuldendt for Bornholm og den Deel af Jylland, som ligger
sønden for Kongeaaen, skete Opmaalingen og Jordboniteringen fra 1806
til 1822, men, forsaavidt det begjæredes, foretoges en Revision i 1842
og 1843. Jfr. nu ogsaa de efter 1864 foretagne Arealforandringer.
Jorderne ere ansatte til Taxt i Forhold til 24 for bedste Jord, og Uniteten
er 72,000 Kvadrat Alen boniteret Jord, saa at Skattebasis, en Tønde nyt
Hartkorn, er 5 2/14 Td. Land til Taxten 24. Dog vedbliver den
væsentligste Deel af den ældre Landstat, som Gammelskat, at udredes efter det
gamle Hartkorn, hvorimod det nye Hartkorn afgiver Basis for en mindre
Deel af Landskatten samt Repartitioner. For Bornholm, hvor Skyldsætningen
af 1664 hidtil var den ene gjældende, er den nye Matriculering
foretaget efter en Unitet af 49,600 Kvadrat Alen boniteret Jord. Paa
1 Td. nyt Hartkorn gaaer der i Gjennemsnit: i Kjøbenhavns Amt
9 1/4 Td. Land, i Frederiksborg Amt 12 Tdr., i Holbæk Amt 11 1/4 Td.,
i Sorø Amt 10 Tdr., i Præstø Amt 9 1/2 Td., paa Bornholm 12 Tdr.,
i Odense Amt 9 3/4 Td., i Svendborg Amt 10 1/4 Td., paa Lolland og
Falster 8 3/4 Td., i Hjørring Amt 31 1/4 Td., i Thisted Amt 21 3/4 Td.,
i Aalborg Amt 28 Tdr., i Viborg Amt 27 1/2 Td., i Randers Amt
17 Tdr., i Aarhus Amt 10 3/4 Td., i Skanderborg Amt 25 3/4 Td.,
i Veile Amt 19 Tdr., i Ringkjøbing Amt 43 1/2 Td., i Ribe Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0083.html