Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilfælde tages imidlertid sjeldnere Heelbrak, men Marken benyttes til Græs
indtil midt i Juni, da den ombrakkes og behandles til Vintersæd eller
besaaes for endeel med Vikkehavre. Større Undtagelser fra dette
Sædskifte findes paa Lolland, Falster og Møen, hvor især hos Bønderne
Kornavlen spiller en overveiende Rolle og hvor ofte indtil 2/3 af Marken
dyrkes med Korn og Bælgfrugter, og i de vestlige Egne af Jylland,
hvor omvendt Kvægavlen er den fremherskende og ofte kun 1/3 af Marken
benyttes til Korn. Man finder saaledes hos de første ofte Jorden deelt
i 6 Marker, der dyrkes med Brak, Hvede, Ærter, Byg, Havre, Kløver;
hos de sidste 9 Marker med Brak, Rug, Byg, Havre i 1 eller 2 Aar
og 4 eller 5 Aars Græsleie. Paa de større Gaarde er dog over hele
Landet Driften mere eensformig, og man lægger nu selv i de bedste
Kornegne megen Vægt paa Kvægavlen, ligesom ogsaa Kornavlen ved den
bedre Dyrkning drives i langt større Omfang i det vestlige Jylland end
tidligere.
Besætningen bestaaer i hele Landet fortrinsviis af Malkekøer;
hvor disse sindes udelukkende, holdes paa frugtbar Jord 1 Ko paa 3—4
Tdr. Land, men da der imidlertid næsten paa alle mindre og de fleste
større Gaarde haves Tillæg af Ungkvæg, er Antallet af Malkekøer oftest
ringere. Paa mange Gaarde i det vestlige og nordlige Jylland holdes
Stude eller Ungkvæg som Hovedbesætning og ved Siden af kun de til
Huusholdningen nødvendige Malkekøer. Paa enkelte større Gaarde, dog
nu sjeldnere end tidligere, haves Faarehold af Merinosfaar og da regnes
sædvanligt 8—10 Faar at kunne holdes paa samme Areal som een Ko.
Det er temmelig almindeligt paa større Gaarde at holde en Faareslok
af Merinosfaar ved Siden af Besætningen af Malkekøer, der da bliver
forholdsviis mindre. Hos Bønderne holdes i Regelen en halv Snees
Faar for Uldens Skyld, der anvendes i Huset; disse Faar ere imidlertid
ikke fiinuldede, men sædvanlig en Blanding af danske Faar med engelske,
der giver en Uld, der egner sig godt til Huusbrug, og som tillige have en
Kropbygning, der giver kjødfulde Faar og Lam til Slagtning. Bøndernes
Faarehold er dog i Aftagende, da Brugen af hjemmegjorte Stoffer
aftager og man nu lægger mere Vægt paa Meierivæsenet. Kun hvor
Jordbunden er meget let og Græsset ikke stærkt nok for Køer, navnlig i
Hedeegnene i Jylland, danner Faareue ogsaa paa de mindre Gaarde
Hovedbesætningen. Køerne fodres nu langt stærkere end tidligere og navnlig
gjøres en udstrakt Anvendelse af Oliekager, som tidligere hørte til
Udførselsartiklerne, men nu indføres i store Kvantiteter. Derfor er
Mælkeproductionen forøget betydeligt og med den Udførselen af Smør. Sviin
holdes paa alle baade større og mindre Gaarde, og ved det forbedrede
Meieribrug er Svineholdet tiltaget betydeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
