Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Arbeidsdyr bruges saa at sige overalt kun Heste, kun i
enkelte Egne af Jylland anvendes Stude og hos smaa Jordbrugere Køer
som Trækdyr. Paa de større Gaarde behøves i Regelen 4 Arbeidsheste
for hver 100 Tdr. Land af Gaardens Størrelse; i heldige Tilfælde, hvor
Gaarden er velarronderet og har kort Vei til Afsætningsstedet, kan
Antallet reduceres til henimod 3, dog er dette kun undtagelsesviis Tilfældet,
og Antallet er snarere større end mindre end ovenanført. Paa
Bøndengaarde med et Tilliggende af i Gjennemsnit 60 Tdr. Land Middeljord
holdes mindst 4 Heste, altsaa flere end paa de større Gaarde; Hestene
ere imidlertid mindre og fodres ikke saa stærkt. Hvor Hestetillæg finder
Sted, bliver Antallet naturligviis større, og da det er almindeligt, at der
hos Bønderne holdes 1——2 Følhopper, er Antallet af Hestene paa
Bøndergaardene hyppig større end det ovenanførte, men Følhoppen bruges
da kun en Tid af Aaret til Arbeide.
* * *
Ved Siden af selve Agerbruget maa dog ogsaa nu bringes under
Omtale Landvindingerne saavel fra Havet som fra Jndsøer inde i Landet,
om hvilket dog alt Underretning indeholdes foran Side 5—6 ved at
referere Inspecteur Feilbergs Foredrag i det Kongelige
Landhuusholdningsselskab den 18de Marts 1878. Hr. Feilberg bragte ogsaa da paa Bane
de Landvindingsarbeider, der skyldtes fornemlig Naturens Hjælp, saaledes
paa Østkysten af Fanø og Tipperne i Ringkjøbing Fjord samt en
Landvinding i Randers Fjord. Hr. Feilberg dvælede ogsaa i sit Foredrag i
Landhuusholdningsselskabet saavel ved <sp>Reguleringer af vore [1]
Vandløb</sp> som ved Drainingen. De førstnævnte vare efter Talerens
Opgivende mest systematisk gjennemførte i de sjællandske Amter, hvor der ialt
var indvundet 27,000 Tdr. Land, c. 2 pCt. af Sjællands hele Areal.
Vigtigere endnu er Drainingen. Om denne hedder det i forrige Udgave
(1860, 1. S. 134): J de senere Aar har man begyndt paa enkelte Steder
her i Landet at anvende det i England meget benyttede Middel til
Markernes Grundforbedring, nemlig Nedlæggelsen af drains eller
underjordiske Rør, som skulle bortlede alt overflødigt Vand. Der er
imidlertid endnu kun paa enkelte større Eiendomme anstillet Forsøg hermed.
Nu angiver Feilberg i 1878, at der paa Øerne var drainet 2,213 Tdr.
Land pr. 10,000 Tdr. og i Jylland 715 pr. 10,000 Tdr. „Hvis vi
vedblev med samme Hurtighed som nu, vilde vi om 20 Aar vasre færdige.
Til Drainingen var der ialt anvendt c. 50 Millioner Kr. Føiedes hertil
de ved ovennævnte Arbeider (Udtørringsarbeider, Reguleringer af Vandløb)
vundne Arealer, ville disse ialt udgjøre 100,000 Tdr. Land.
</chaptᚢer>
* * *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
