- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 1. Deel. Almindelig Deel /
110

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige
Arvefølge. § 8. Kongens Civilliste bestemmes ved Lov, den kan ikke
behæftes med Gjæld. § 9. For Medlemmer af Kongehuset kunne bestemmes
Apanager ved Lov; de kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes
udenlands. § 10.

* * *

Kongen har med de i Grundloven fastsatte Indskrænkninger den høieste
Myndigheýd over alle Rigets Anliggender og udøver den gjennem sine
Ministre. § 11. Han er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig.
Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse; deres Ansvarlighed
bestemmes nærmere ved Lov. § 12. Han udnævner og afskediger sine
Ministre, bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling mellem
dem, hans Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende
Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere
Ministres Underskrift. Enhver Minister, der har underskrevet, er ansvarlig
for Beslutningen. § 13. Ministrene kunne af Kongen eller Folkethinget
tiltales for deres Embedsførelse; Rigsretten dømmer. § 14. Ministrene
i Forening udgjøre Statsraadet, hvori Thronfølgeren, naar han er
myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i de Tilfælde,
der ere nævnte foran (§ 7 og 8. § 15). Alle Love og vigtige Regjeringsforanstaltninger
forhandles af Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde
forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et
Ministerraad. Dette bestaaer af samtlige Ministre under Forsæde af den,
som Kongen har udnævnt til Conseilspræsident. Enhver Minister skal da
afgive sit Votum til Protocollen, og Beslutning tages efter Stemmefleerhed.
Confeilspræsidenten forelægger den over Forhandlingerne førte,
af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protocol for Kongen, der
bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Jndstilling, eller
lade sig Sagen foredrage i Statsraadet. § 16. Kongen erklærer Krig
og slutter Fred samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater;
dog kan han ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet
eller indgaae nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretslige
Forhold. § 18. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar,
uden hans Samtykke kan den ikke blive sammen mere end 2 Maaneder.
§ 19. Han kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis
Varighed han bestemmer. § 20. Han kan udsætte den ordentlige Rigsdags
Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke
længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret
indtil dens næste ordentlige Sammenkomst. § 21. Han kan opløse enten
hele Rigsdagen eller een af dens Afdelinger (opløses kun eet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:35:16 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free