Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thingene, skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen
atter kommer sammen, dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter
Opløsningen). § 22. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag
til Love og andre Beslutninger. § 23. Kongens Samtykke fordres til
at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Han befaler Lovens
Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har han ikke
stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste
Rigsdagssamling, ansees det for bortfaldet. § 24. J særdeles paatrængende Tilfælde
kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love,
der dog ikke maa stride mod Grundloven, og altid bør forelægges den
følgende Rigsdag § 25. Kongen kan benaade og give Amnesti;
Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af
Rigsretten idømte Straffe. § 26. Kongen meddeler deels umiddelbart,
deels gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillinger
og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5te Juni 1849
gjældende Regler ere i Brug eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den
Tid udgiven Lov. § 27. Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i
Henhold til Lovene. § 28.
* * *
Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. § 29. Valgret
til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Jndfødsret, naar
han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:
a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;
b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er
enten, enten eftergiven eller tilbagebetalt;
c) er ude af Raadighed over sit Bo;
d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad,
hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. § 30.
Valgbar til Folkethinget er, med de i §30 a, b og c nævnte Undtagelser,
enhver uberygtet Mand, som har Jndfødsret, naar han har fyldt sit
25de Aar. § 31. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent
være efter Forholdet af et Medlem til 16,000 Jndbyggere. Valgene
foregaae i Valgkredse deres Fordeling og Valgmaaden bestemmes ved
Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet
sig til Valg. § 32. Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar.
De faae et dagligt Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven·
§ 33. Antallet af Landsthingets Medlemmer er 66. 12 udnævnes
af Kongen, 7 vælges i Kjøbenhavn, 45 i større Valgkredse, omfattende
Land og Kjøbstæder, 1 paa Bornholm og 1 af Færøernes Lagthing. §34.
Ingen kan, umiddelbart eller middelbart, deeltage i Valg af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
