- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
30

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skagens Vaaben, som her findes afbildet, er en Rist; uden Tvivl
fordi St. Laurentius, Skagens gamle Kirkes Skytspatron, havde til Minde
om sit Martyrium en Rist som Emblem.

illustration placeholder


Navnet Skagen eller Skaven (»Skaffwen«), som det ogsaa skreves i ældre Tid,
kommer af det gamle Ord Skage, som betyder et Næs eller en Landstrimmel, der
løber ud i Havet, hvorefter ogsaa hele den tilgrændsende Deel af Jylland kaldes i de
gamle Sagaer Vendilskage. Den første Oprindelse til denne By findes angivet i et
Document af Aar 1355 (trykt i Suhms Danm. Hist. XIII. S. 828). som beretter, at
en af de foregaaende Konger havde, da han engang paa Jagten der i Egnen gjæstede en
Bonde „Thorkil Skarpæ i Oorn”, forlehnet denne med hele Skagens Mark til Græsning
for hans utæmmede Kvæg, samt at Hyrden Thronder, som vogtede det, opfandt Fiskeriet
i Skagen og var den første, som byggede et Huus der paa Marken paa Thorkils
Vegne, hvorpaa Flere siden byggede der paa Sammes Vegne. Hvilken af vore Konger
dette har været, er uvist; Suhm formoder, at det har været Erik Glipping, men det er
sandsynligviis skeet længe før; derpaa tyder f. Ex. Navnet Thronder, ældre Form for Thrond.
Det hedder videre i samme Document, at Forstranden altid havde været Kongens og at
førend Krigen med Grev Gert var der ingen Huse byggede paa denne; altsaa var
Gammel-Skagen endnu ikke bebygget, men der var formodentlig kun en By ved Kirken.
Hvitfeldts Beretning, at 1284 blev „Skaffuen” plyndret og afbrændt af de Norske, er
urigtig, da alle Krøniker have Skanør, undtagen den i S. R D. II. 527, der
sandsynligviis er Hvitseldts Kilde. 1299 tilbød Erik Menved, for at tilfredsstille Esger
Juel, at afhænde en Deel af Krongodset, deriblandt en Sjettedeel af Skagen. Skagen
fik først Kjøbstadrettighed af Kong Erik af Pommern 22de Jan. 1413. Den 16de Novbr.
1507 udstedte Kong Hans en Stadsret for Skagen. Ligesom andre smaa Kjøbstæder
havde ogsaa Skagen Borgmestere og Raad, og endnu ifølge Forordn. af 28de Januar
1682 var Skagen en af de Stæder, som beholdt 1 Borgmester og 2 Raadmænd, medens
Øvrigheden i flere andre nordjydske Byer, som Hjørring, Thisted, Nykjøbing,
indskænkedes til en Byfoged; ogsaa havde denne By ligesom de andre Kjøbstæder her i
Landet sin Latinskole indtil Reductionen af disse Skoler l739. Skagens Marker, der
omtales i ovennævnte Document, ere for længe siden næsten ganske ødelagte af
Sandflugten, som har forvandlet den hele Egn til en sørgelig Ørken. Den største
Ødelæggelse i denne Henseende fandt efter Olavius’s Beretning i hans Beskrivelse af
Skagen Sted paa almindelig Bededag l775, „da Sandet med en heftig og forfærdelig
Storm af Nordvest trængte ind paa og forbi Kirken, som hidtil havde været fri, ja
ødelagde den Deel af Byens Markjord, som laae deromkring og i Nærheden, hvorved
Præsten mistede baade Ager og Eng. Byens gamle Kirke, den anseelige St. Laurentii
Kirke, af imposant Størrelse (den skal have været den længbeste Kirke i hele Vendsyssel),
beliggende henved 1/4 Miil Sydvest for Ny-Skagen og henved 1/2 Miil Sydost for
Gammel-Skagen, bygget i gammel gothisk Stiil, efter Sagnet af Skotter og Hollændere,
som fordum fiskede under Kysterne, og 1459 skjænket til Helligaandsklostret i
Aalborg af Kong Christian I., blev, som foran anført, ikke blot paa Grund af
Sandflugt, men vistnok hovedsagelig paa Grund af Brøstfældighed og uheldig Beliggenhed
nedlagt, solgt og nedrevet i Aaret l795. Materialier af den kan paavises
rundt om i Skagens Bygninger; kun Taarnet, hvis massive Bygning tyder paa Kirkens
Storhed, ligesom dets Vindeltrappe i Muren op til de stærke Hvælvinger paa dens
gamle solide gothiske Stiil, vedligeholdes endnu under Fyrvæsenet paa Statens
Regning som Sømærke. Foruden St. Laurentii Kirke havde Skagen fordum (endnu
1787, da Olavius’s Beskrivelse udkom) paa Grund af Kirkens afsides Beliggenhed, 2
Capeller til Gudstjeneste ved forskjellige Leiligheder, det ene i den østlige ByЪ og det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free