Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skagen. 331
andet i Høien, hvor den residerende Capellan, som tillige var Latinskolens Rector, holdt
Maanedspradiken; men de omtales-der som »saa forfaldne og brøstfældige, at Folk
under Tjenesten neppe uden Helbreds Tab kunne være derinde, ,,og er intet vissere, end
at de inden kort Tid falde ned.« Den nuværende Kirke ligger midt i den østlige By
og er, som ovenfor anført, bygget i den nyeste Tid. Sandflugtens videre Fremtrængen
har man i den senere Tid søgt at dampe med Klittag og Marehalm. Hvad der meest
maa overraske Enhver, der besøger Skagen, er at finde mellem Klitterne og de tildeels
bevægelige Sandhoie en Blomsterhave og Frugtbave i en Lystslov eller Plantage, i
hvilken den forhenværende Sandflugtscommissarbolig er beliggende, og hvori flere Slags
Træer, faasom Virk, El, Esk, Poppel, Ran, Gran, Fyr, en enkelt Bøg m. fl. i en
frodig Væxt danne en høist mærkelig og glædelig Modsætning til den øvrige eren og
vidne om, hvad menneskelig Flid og Udholdenhed formaaer at udrette, Uagtet Flyvesand
og Vestenvind synes at lægge uoverstigelige Hindringer iveien. J de senere Aar,
navnlig efterat Plantagen er kommet under Klitinspecteurens Tilsyn, er der plantet
ikke Ubetydeligt saavel af Naale- og Løvtræer som ogsaa af Bøg. Da Plantagen er
et uigjeudriveligt Vidnesbyrd om, at Træer kunne voxe og trives her (en Sølvpoppel,
som Stormen blæste om i 1871, maalte 3 Alen i Omkreds og 21 Ti 22 Tommer i
Tvermaal), er det at haabe, at den vil bidrage til at henlede Opmærksomheden paa
denne skovløse Egns Trang til Træplantning i større Udstrækning i Klitterne og paa
Sletterne mellem Klitterne, hvorved engang i Tiden Vefolkningen kunde faae fornødent
Jldebrændsel, en Artikel, der hidtil for en væsentlig Teel bar bestaaet i Martorv, men
hvilket Brændse»lsmateriale, der forøvrigt kun findes paa enkelte Steder i Skagens Juris-
diction samt i det tilgrændsende Raabjerg Sogn, allerede nu ikke findes saa rigeligt
eller er saa let at faae som tidligere, og maa formodes ganske at ville ophøre at kunne
faaes. Vragtræ er nu meget dyrt, forsaavidt det overhovedet er til at saae.
Skagens Fyr, som er af saa stor Vigtighed for Omseilingen af Jylland, er
allerede grundet af Kong Frederik ll. 1564. Paa Afbildningen af Skagen i Resens
Atlas sees Fyret at være et saakaldet Vippefyr, det vil sige: paa en stor Vippe llig den
paa de gamle Bronde paa Landet) var i den yderste Ende anbragt en Jernkurv, hvori
Jlden vedligeholdtes; naar denne skulde fornyes, maatte Vippen uedlades. Efter dette
ældste Fyr opførtes under Kong Frederik V. 1747 et ottekantet, 67 Fod høit Fyrtaarn
af Grundmuur, der først var et Pandefyr og senere blev et Lampefyr, men nueer ned-
lagt. Det nuvaerende nye Fyr, der tændtes den 1ste November 1858, er opført i dette
og det foregaaende Aar. Taarnet er rundt og smallere foroveu end forneden, nemlig 9 Alen
iDiameter foroven, 12 Alen paa Platformen og l4 Alen igjennem Sokkelen. Høiden
fra Sokkelens Yderkant til Platformen er 611-2 Alen, til Flammen 67172 Alen og til
Lynspidsen 75 Alen. Paa Taarnets øverste Deel i Retningen N. t. V. er anbragt et
Signalapparat til Brug ved Signalisering for Iis. 30 Alen over Havfladen er i en
Vinduesfordybning paa Taarnets nordre Side anbragt et Vifyr. Det gamle Fyrtaarn
benyttes til Signaler, naar et eller flere af Kattegatsfnrskibene enten paa Grund af
Iis eller af anden Aarsag har forladt Stationen. J 1869 benyttedes det gamle Fyr-
taarn til derfra at foretage Grademaaling. Skagens Rev skyder 1s’2 Miil ud i N.
670 Ø. fra Grenen og bestaaer af fast hvidt Sand. Paa Sydsiden af Revet er Dybden
temmelig jevnt tiltagende, hvorimod det paa Nordsiden gaaer brat af. Ved Enden af
NO.-Revet, paa 4 Favne og 3 Fods Dybde, er udlagt en sort- og rødmalet Jern-
tønd·e med rød Stage og Vallon. (Det nye og gamle Fyrtaarn overeet). Ved SO.-
Enden af Revet, paa4 Favnes Dybde, er udlagt en Vager med rød Stage og 2 Koste.
(Skagens gamle Fyrtaarn i V. N. V. og Skagens gamle Kirketaarn i Vest). En
Stats-Telegraphstation med fuldstændig Dagtjeneste blev i 1865 anlagt i Fur-
boligen og aabnedes den 17de October s. A. En Stats-Signalstation, som
staaer i Forbindelse med Telegraphstationen, blev aabnet den 1ste chr. 1871. Signal-
apparatet, en 30 Alen høi Mast med Gaffel, er anbragt paa Klitten tæt Lst for Fyr-
taarnet. Stationen er aaben fra Solens Opgang til dens Nedgang. De Skibe, som
ved Forbiseilingen vise deres Kjendingssignaler efter ,,Signalsystem for Handelsskibe af
alle Nationer«, blive-uden Udgift hver Dag Kl. 12 meldte pr. Telegraph til Borserne
i Kjøbenhavn ogi Aarhus og derefter rapporterede i Berlingske Tidende om Aftenen,
ligesom der ogsaa hver Dag pr. Post sendes Meddelelse til »Load0n Shippjng and
Meiscantile Gazette«s· Uden Udgift giver Stationen Skibene de Oplysninger, som staae
til dens Raadighed, sender paa Forlan ende Lods ud og giver dem i paakommende
Tilfælde Underretning om Farer ved Seiladsen. Kun naar Skibene forlange pr. Tele-
graph at blive meldte til deres Redere eller de signalisere en Depesche til disse,
betales der Signalgebyr. Signalstationen viser ogsaa Stormsignaler, naar den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
