Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtager saadanne; disse meddeles den for Tiden fra det meteorologiske Justitut i
Christiania.
For Videnskabernes Selskab er der siden deu 1ste Decbr. 1853 ved Fyret blevet
foretaget meteorologiske Observationer Kl. 6, 9, 12, 3, 6 og Kl. 9 Aften, som vedvare.
Den 18de November 1872 oprettede det meteorologiske Justitut i Kjøbenhavn en
Station ved Fyret. Der foretages Observationer Kl. 8 Form., Kl. 2 og 9 Eftm.
Noget af Aftenobservationen og ele Morgenobservationen sendes hver Morgen i
fritgaaende Telegrammer til Kjøbenhavn og London.
Den yderste Pynt af Landet kaldes „Grenen”. Den gaaer ud i en Spids, hvis
yderste Ende snart vender mod S. O., snart mod N. O., eftersom Sø og Strøm flytter
den. Der lægges stadigen Land til „Grenen”, saa at den f.Ex; nu gaaer siger 74 Miil
længere mod Øst end for en Menneskealder siden. (Ved Gammel-Skagen skjærer
Havet derimod ind og tager bort af Landet — store Oversvømmelser indtraf for Høien
den 14de Februar og 27de November 1825 — saaledes at det Huus, et gammelt
Pakhuus, som for 50 Aar siden var det sydligste Huus i Byen, efterhaanden blev det
nordligste, indtil det under en stærk Storm med ualmindeligt Høivande skylledes bort
af Havet den 6te Februar 1868).
Udenfor Grenen, eller rettere i Fortsættelse af samme, strækker Landet sig med
lave Grunde ud under Havet, omtrent 1/2 Miil, hvorved Seiladsen omkring Grenen
bliver saa farlig. Paa Sydostpynten af Grunden staaer et stort Sømærke og paa
Nordostpynten, omtrent l/2 Miil fra Land, et endnu større, der yder de Søfarende stor
Nytte om Tagen og i klart Veir. Et Fyrskib paa sidstnævte Sømærkes Plads vilde
upaatvivlelig yde Søfarten uberegnelige Tjenester.
J Skagen er 2 Redningsstationer, nemlig a) ved Skagen, oprettet 1852, og b)
ved Høien, oprettet 1868, begge forsynede med Redningsbaad og Raketapparat. En
Redningsstations Apparat bestaaer af: 1) en Redningsbaad af egen Construction paa
Vogn, stedse parat til at transporteres med Forspand, 2) et Raket-Kasteapparat, i
Raketten er fastgjort en smækker Trodse, som ved hiin føres ud over det forulykkede
Fartøi, og hvorved de Skibbrudne blive istand til at tilhale en tykkere Line, ved Hjælp
af hvilken det atter bliver muligt at hale en Redningsstol frem og tilbage mellem
Skibet og Stranden, 3) et Etui med de fornødne Oplivningsinstrumenter. En ny
Slags Redningsapparater, saakaldte Redningspontoner, have efter flere anstillede Prøver
viist sig upractiske for Skagens Forhold. Det fortjener at bemærkes, at skjønt
Redningsbaadene stedse blive betjente med mønsterværdig Omhu og Dygtighed, er der dog,
naar Storm og Sø ikke gjør det umuligt, altid, hvor det kan være til Nytte, samtidig
med Redningsbaaden, Skagbobaade ved Siden af Strandingen, førte af En
eller Anden af de dygtige og uforfæfrdede Skagboere. J dette Skrifts 1ste Udgave stod
Antallet af forulykkede Skibe i Skagens District angivet til 20—30 aarlig; som ovenfor
oplyst har Gjennemsnittet af samtlige Strandinger i 1861—1873 været 13 à 14,
hvoraf omtrent Halvdelen ere komne as Grunden igjen, og altsaa kun Halvdelen
forulykket. (
Endnu en Mærkelighed ved denne Danmarks øde Afkrog er det, at adskillige
lærde Mænd her have første Gang seet Lyset, og at en as Nutidens mærkeligste
Godseierfamilier har sin Oprindelse fra denne By. De kaldes alle efter Byen med den
latinske Form af Navnet Scavenius (Skagbo). Mag. Nicolaus Scavenius, Sort-’
af en Raadmand i Skagen, udgav 1552 paa en Udenlandsreise en Regnebog paa Dansk
i Paris, og blev senere Professor i Mathematik og derpaa i Physik ved Kjøbenhavns
Universitet († 1590); hans Søn Laurids Scavenius blev Biskop i Stavanger. Den
theologiske Professor og senere Sjællands Biskop Dr. Laurids Mortensen Scavenius
var Søn af en fattig Fisker i Skagen, hvor han var født den 6te August 1589
(† 22de Juni 1655); han blev Stamfader til en anseet Familie af samme Navn.
Stifteren as den nuværende rige Godseierslægt Scavenius, Jakob Brønnum Scavenius
(med hvilket Tilnavn han dimitteredes fra Aalborg Skole), var født 2den April 1751
i Skagen, hvor hans Fader Peder Brønnum var Handelsmand; efter at have samlet
sig betydelig Formue som Factor i Bengalen, kjøbte han Gjorslev med flere andre
Godser i Sjælland samt Klintholm paa Møen, og døde som Etatsraad den 20de Juni
1820; ovennævnte Godser, ligesom ogsaa siden 1838 Basnæs og siden 1871 Vorgaard,
eies nu af hans Familie (jfr. III. S. 409).
Lundholm i Skagen Sogn var en befæstet Borg, som havde tilhørt Niels Bugge
og som Dronning Margrethe 1396 kjøbte af hans Arvinger; 1667 var det endnu en
Ladegaard (Suhms Danm. Hist. XIV. S. 334, 357, Petersens og Molbechs Diplomer
S. 113, 115, 120, Olavius S. 5, 80).
— —O——— -«-. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
