Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaardene Stokholm, Langbakken, Rævbakken, Ulvgraven, Rørholt,
Bollehede, Kjæret, Dalen, Store-Trintved, Tveden,
Holtet, Byrvang, Fransborg, Kistrupholt, Damsgaard,
Bredholt, Ravnholt, Torsvad, Gl. Dal, Store- og Lille-Bovet, Bjørnstrup,
Store- og Lille-Kovsholt, Vandaaen,
Rimmen, Krogen, Skotland, Fjeldgaard, Nordkjær, 300 Tdr.
Land Ager og Eng, 150 Tdr. L. Græsgang og Mose, med en Veirmolle,
Snørholt, Ringstedbrønd, Lunden, Øster-Landvad, Store-
og Lille-Bjørnlund, Flyvebjerg; Øster-Veir- og Vandmølle;
Hjallerup Kro med Bageri. Jalt i Sognet 253 Gaarde, 636 Huse
med og 50 uden Jord, hvoraf 70 G. og H. i sluttede Byer, Resten ere
udflyttede.
Indbyggere: 5115. Foruden Jordbrug, som er Hovederhvervet,
drives Søfart og Fiskeri i ubetydelig Grad fra Byerne paa Kysten af
Kattegattet. Skovarbeide og Afsætning af Brænde giver ogsaa endeel
Næring paa sine Steder. Fra Asaa drives nogen Handel og Skibsfart,
især paa Norge, med Fedevarer.
Sognet hører under Dronninglund Herreds Jurisdiction (Sæby),
Hjørring Amtstuedistrict og Sæby Lægedistrict; 2den Vgkds. Hjallerup
Fjerding (Hjallerup, Stagsted og Tolstrup) udgjør 5te Udskrivningskreds
458de Lægd, Boller Fjerding (Trye og Balle) udgjør 5te Udskrivningskreds
459de Lægd, Strand Fjerding (Gjeraa, Asaa samt Dele af Søraa og
Meelholt) 460de Lægd, Ørsø Fjerding 461de Lægd og Dorfs Fjerding
(Gl. Kirkeby og Torup) 462de Lægd. Sognet danner en egen Commune.
Kirken tilhører Sognebeboerne· Et af Brigadeer Halling stiftet Legat,
der hviler paa Hovedgaarden Dronninggaard, uddeles til Trængende
udenfor Fattigvæsenet.
Hovedgaarden Dronninglund er opstaaet af det gamle Hundslund-Kloster,
et Nonnekloster af Benedictinerordenen. Klostret nævnes første Gang tilligemed Vreilev-
Kloster i Fru Gro’s Testament af 1268 (Suhms Danm. Hist. X. S. 996), hvor hun
betænker Landets gudelige Justitutioner af denne Art med Gaver. 1393 skjødede
Dronning Margrete endeel Gods dertil for at lade bygge et Alter og for at holde en
evig Messe for hendes egen, hendes Forældres og Venners Sjæle. Dette Kloster var
forøvrigt rigt og besad anseeligt Jordegods, ligesom det ogsaa havde andre Herligheden
som store Skove, Jagt, ypperligt Fiskeri deels i mange Parker, deels ved Stranden, deels
iLiimsjorden ved Hals, som laae paa dets Grund. Klostret bestyredes af en Prior og en
Priorinde. Ved Reformationen 1536 blev det inddraget under Kronen og siden bortforlehnet;
men Nonnerne forbleve der. De Adelige, til hvem Hundslund-Kloster forlehnedes,
fik det paa den sædvanlige Forpligtelse, at holde Klostret ved Hævd og skaffe
Klosterjomfruerne deres tilbørlige Underholdning; hertil føiedes den Betingelse, at de skulde
tjene Kongen og Riget „med 4 gerust Heste eller 4 væragtige Karle tilskibs”, naar Behov gjordes.
At Klostret havde Nonner endnu 1568, sees af et saadant Forlehningsbrev af Kong
Frederik II. til Claus Podebusks Enke Fru Anne Olufsdatter fra bemeldte Aar. 1581
blev Hundslund-Kloster afhændet fra Kronen, idet nysnævnte Konge mageskiftede det for
andet Gods til Hans Johansen Lindenov, i hvilken Families Besiddelse Gaarden
forblev i henved 100 Aar. Efter Jacob Lindenovs Død 1672 solgte hans Arvinger den
til Frederik III.’s bekjendte Cantsler Peder Reetz, som ogsaa 1669 havde tilbyttet sig
Børglum-Kloster af Kongen for sit Fædrenegods Tygetrup i Sjælland. Cantsleren
døde 10de Juli 1674 i Kjøbenhavn, og hans Enke Fru Anua Rammel afhændede
1690 Hundslund med tilhørende Skovsgaard til Christian V.’s Dronning Charlotte
Amalie, som lod dem kalde Dronninglund og Dronningaard. Dronningen opholdt
sig som Enke ofte en Tid af Sommeren paa det ved fine smukke Omgivelser
tiltrækkende Dronninglund, saaledes i Aarene 1702, 1704, 1708 (Bircherods Dagbøger
S. 405 flg., 448, 537), og Gaarden tilligemed Sognet, som tidligere var benævnet
efter Klostret, har siden beholdt det nye Navn. Ved Dronningens Død 1714 gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
