- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
75

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dronninglund, Dronninggaard og Børglum-Kloster i Arv til Kong Frederik IV., som
1716 mageskiftede disse jydske Godser til sin Søster Prindsesse Sophie Hedevig imod
Gjorslev, Søholm og Erikstrup i Sjælland. Prindsessen overlod igjen Dronninglund
1730 til Geheimeraad og Overkammerherre Carl Adolf v. Plessen, men som allerede
1736, Aaret efter Prindsessens Død, igjen solgte det til den rige islandske Kjøbmand
Jacob Severin. Blandt de følgende Eiere vare Grev Adam Gottlob Moltke til
Bregentved, som eiede Dronninglund, da D. Atl. udkom, og Brigadeer W. Halling,
en Præstesøn fra Sjælland, der i en ung Alder forlod Landet og efter mange Eventyr
kom til Ostindien, hvor han naaede sin fornævnte militaire Grad, samt er vervede en
stor Formue. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han ophøiet i Adelstanden og
udnævnt til Ridder (Storkors) af Dannebrog. Han eiede i nogle Aar Tirsbæk,
hvilket han dog atter solgte, og senere foruden Dronninglund Petersholm ved Veile og
Kjærgaard i Gjørding Herred († 1796). Halling skal have havt den Jdee at ville
forskjønne Folkeracen paa Godset, til hvilken Ende han forenede de smukkeste Piger
med Grenaderer og andre velvoxne Folk og skjænkede dem Fæstegaarde. Blandt senere

illustration placeholder

Dronninglund med Kirken.

Eiere af Dronninglund nævnes Generalkrigscommissair Marcussen, Schuckart, Abel,
Mollerup, Møller og Fohrmann; den eies nu af Kammerherre E. V. R. Skeel, der
betydelig har forbedret Gaarden.

Dronninglunds Hovedbygninger, der deels ere opførte af Dronning Charlotte
Amalie, deels af Brigadeer Halling, bestaae as 3 Fløie i 2 Etager, af hvilke den ene
er sammenbygget med Kirkens Taarn og danner saaledes een Linie med Kirken. En
Muur adskiller Borggaarden fra den udenfor værende Holdeplads for de Kirkebesøgende.
Ved hver Ende af den ene Fløi et fiirkantet Taarn. Kirken og Hovedbygningen i
Forening danne en ret imponerende Masse. Have i gammel Stiil. Dronninglund
gjør sig ogsaa bemærket ved de talrige Storkereder, der findes paa dens Tag.

Dronninglund havde fordum fra Klostertiden sit eget Birk, hvorunder ogsaa
Dronninggaard og Hals hørte; det er fra denne Tid Sognets Jnddeling i Fjerdinger
skriver sig. Godset var endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede meget betydeligt,
men er nu størstedeels udparcelleret, og af dets tidligere store Skove er Meget
borthugget, hvilket fornemmelig maa til rives Brigadeer Halling. Dog findes endnu,
som anført, l/2 Miil Nord for Gaarden en betydelig Skovstrækning under Navn af
Dronninglund Stor-Skov, den største Skov Nord for Liimfjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free