Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestuvning. Den udenlandske Fart har indstrænket sig til, at der er
indgaaet 5 Fartøier af 94 1/2 Læsters Drægtighed med 87 Læsters
Bestuvning, udgaaet 4 Fartøier af 78 Læsters Drægtighed, ballastede.
Antallet af de paa Øen hjemmehørende Fartøier udgjorde ved
Udgangen af 1871: 9 af 38 1/2 Læsters Drægtighed, foruden 47 Baade
under 2 Læster.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1871: 871 Rd.
Øens 3 smaa Brændeviinsbrænderier have i 1871 ikke været i
Brug. Der tilførtes fra Fastlandet e. 26,000 Potter Brændeviin
Læsø har 2 Kirker, hvorefter de to af Øens Sogne benævnes:
Byrum Kirke, c. 1/4 M. fra Øens Sydkyst, og Vesterø Kirke,
knap 1/8 M. fra Veststranden, samt et i Aaret 1867 opført Capel i
Østerby, Hals Sogn. Førstnævnte, som er Pastoratets Hovedkirke, er
hvælvet; Vesterø Kirke derimod har Bræddeloft; de ere begge pyntelige,
vel vedligeholdte og forsynede med Taarne, men have, med Undtagelse af
et, formodentlig fra det 14de eller 15de Aarhundrede, mærkeligt gammelt
Frescomaleri i Vesterø Kirke paa Chorets Hvælving, ingen Epitaphier
eller andet Mærkeligt. Foruden Sognepræsten er her ansat en residerende
Capellan. J Byrum Kirke er et Harmonikaorgel. Hals Sogn havde
ogsaa fordum sin egen Kirke, men den er forlængst bleven ødelagt, efter
en foreliggende Beretning ikke af Sandflugt, men af Tiden, og staaer nu
saaledes kun tilbage som en Ruin. Kirkerne tilhøre Menighederne.
Paa Øen findes 4 Skoler: Byrum, Vesterø, Hals og Østerby
Skoler<over></over>, de to førstnævnte med 2 Lærere og de to sidstnævnte med 1 Lærer;
Skolelæreren i Hals nyder aarlig af det Trellundske Legat 8 Rd. og den
residerende Capellan 50 Rd. aarlig. Her er ingen Hospitaler.
Læsø udgjør et eget Birk med en Birkedommer, som tillige er
Skriver; ligeledes et eget Lægedistrict og et Jordemoderdistrict;
Districtslægen boer i en Statskassen tilhørende Lægebolig Lunden i Hals
Sogn og Jordemoderen i Byrum. Ved Toldvæsenet er ansat en
Toldoppebørselscontrolleur. Alle 3 Sogne udgjøre eet Sogneforstanderskab.
Øen hører til Hjørring Amtstuedistrict og Hjørring Amts 2den Folkethings-Valgkreds
(Valgsted Sæby). Byrum udgjør 5te Udskrivningskreds 468de Lægd,
Hals 469de og Vesterø 467de Lægd.
Omtrent 1 Miil nordvest for Øen ligger en tør Steengrund „Nordre
Rønner”, hvorpaa et hvidt Taarn som Dagmærke; ogsaa findes her
adskillige Smaahuse, der kun benyttes om Sommeren af Fiskere eller af
strandede Folk. Her er en af Naturen dannet meget god lille Havn, dog er
Vandstanden lav og Indseilingen vanskelig paa Grund af en Mængde
Steen deromkring.
Navnet Læsø (Hlersey) udledes af Havguden Hler eller Øgir (Ægir), som efter
Edda havde sit Sæde paa denne Ø. Dens Historie frembyder adskilligt Mærkeligt. Under
den langvarige Krig mellem den danske Konge Svend Estridsen og den norske Konge
Harald Haardraade forefaldt i Aaret 1051 ved Læsø den bekjendte Begivenhed, der gav
et Vidnesbyrd om disse Kongers modsatte Sindelag; da nemlig Harald saae sig
indhentet af en overlegen dansk Flaade, undslap han kun ved at kaste de danske Fanger
overbord, som han havde taget paa sine Røvertog i Jylland, og Svend gik den visse
Seir og Krigens heldige Udfald af Hænde ved sin Omhu for at redde de Ulykkelige.
Ogsaa den norske Konge Harald Gille holdt under sin Landflygtighed i Danmark 1134
en Søtræfning ved Læsø; og 1199 forfulgte Kong Sverre Baglerne, efter at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
