Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overvundet dem i et Søslag hjemme, lige til denne Ø. At Øen fra gammel Tid har
ligget under Viborg Stift, veed man af Knytlinga-Saga Cap. 32. Mellem
Domcapitlet i Viborg og Munkene i Vitskøl-Kloster, hvem sammes Stifter Kong Valdemar
den Første havde skjænket noget Gods og adskillige Rettigheder paa Læsø, herskede der
ofte Stridigheder; saaledes opkom 1219 en heftig Trætte imellem dem angaaende
Delingen af Engene, i hvilken Anledning Kong Valdemar II. sendte Abbed Gunner af
Om over til Ben for at dømme og stifte mellem de stridige Parter. Christoffer l.
stadfæstede i sit første Regjeringsaar 1252 Vitskøl-Kloster Fjerdeparten af Læsø; men
1274 opkom atter Stridigheder mellem Domcapitlet og Klostret i Anledning af et
Capel, som Munkene havde ladet opføre paa Øen, hvorved Cannikerne fandt sig
fornærmede; paa Kirkeforsamlingen i Lyon, som holdtes s. A., bleve vel begge Parter
enige om at bilægge Sagen i Mindelighed, men Kilden til disse jevnlige Tvistigheder
om Læsø imellem de geistlige Jnstitutioner tilstoppedes dog først, da Vitskøl-Kloster
1320 solgte alt sit Gods og alle sine Rettigheder paa Øen til Viborg Domcapitel.
Under de langvarige Krige mellem Danmark og Norge i Slutningen af det 13de og
Begyndelsen af det 14de Aarhundrede og i den paafølgende for Danmark ulykkelige
Periode under Holstenernes Herredømme findes oftere Beskjærmelsesbreve at være
udstedte for de viborgske Kanniker paa Læsø (som nemlig vare doterede med de derværende
Kirker og Capeller) af de norske Konger, saaledes i Aarene 1293, 1304 og 1332.
Efterat Viborg Domcapitel var kommet i uomtvistelig Besiddelse af Læsø ved
ovennævnte Afstaaelse fra Vitskøl-Klosters Side, begyndte en ny Række Stridigheder med
Biskopperne i Børglum, som gjorde Paastand paa Jurisdictionen over Øen, hvilken
Biskop Svend vel i det Hele afstod 1394 mod en aarlig Afgift; men den næste Biskop
af Børglum Peder tillod sig faa Aar efter saa store Voldsomheder saavel mod
Læsøboerne som mod Biskoppen og Capitlet i Viborg, at disse 1399 maatte klage til Paven
(Suhms Danm. Hist. XIV. S. 460 flg.), og endnu kort før Reformationen, nemlig i
Aaret 1523, belagde den sidste katholske Biskop i Børglum Styge Krumpen Kirkerne
paa Læsø med Jnterdict, fordi der var nægtet ham en Extraskat, han gjorde Fordring
paa, og lod Banlysningen opslaae paa Byrum Kirkedør. Kannikerne i Viborg protesterede
mod denne egenmægtige Adfærd og tilveiebragte en Attest fra andre Geistlige
for, at denne Fordring var uhjemlet; imidlertid sees af dette i Aaret 1524 udstedte
Document, at Børglum Biskop nød Bispetiende og nogle andre Rettigheder af „Vor
Frue Land paa Læsø”, som Øen kaldtes, fordi den fra gammel Tid havde hørt til
Viborg Domkirke eller Vor Frue Kirke, ligesom ogsaa Vor Frue Klosters Convent
udgjorde sammes Domcapitel, som eiede Læsø. Efter Reformationen vedblev Viborg
Domcapitel at beholde Øen, og det er først i den nyeste Tid, at Læsø er lagt fra
Viborg under Aalborg Stift.
Efter et gammelt Sagn skal Dronning Margrete engang paa en Reise fra Norge
være strandet paa Læsø eller bleven hjulpet af Læsøboerne ved en Stranding ved
Skagen, og i den Anledning have skjænket Øen adskillige Privilegier.
Saltkogeri var, som alt bemærket, i gamle Dage en af Læsøboernes vigtigste
Næringskilder og har foranlediget Skovenes Ødelæggelse; af hver Saltpande, der var
i Brug, betaltes en Afgift i Salt til Domcapitlet, hvilket da anviste enhver Brænder
efter hans Panders Antal et vist Kvantum Brændsel. Saltet havde forskjellige
Benævnelser, som Capitel-, Foged-, Hellig-Salt o. s. v., og Kannikerne havde deres eget
Skib, som tre Gange aarlig foer paa Læsø for at hente det. J hine Tider opholdt
sig stadig en af Capitlets Medlemmer med Benævnelse procurator Lessoviæ paa
Klitgaard, og i Nærheden deraf var bygget et Huus for Fogden, hvilket derfor kaldtes
Capitelshuset. Da Saltproductionen ved Skovenes successive Fortvinden maatte ophøre
i Midten af det 17de Aarhundrede, blev Afgiften til Viborg Domcapitel forandret
til en Landgilde, hvis Beløb ved Rescr. af 9de September 1735 fastsattes til 309 Rd.
41 ß (Ursins Beskriv. af Viborg S. 162 Anm.). At Læsøboerne i det Hele have
afholdt deres Afgifter med Salt, kan man slutte deraf, at Biskop Tage af Børglum fik
i eet Aar 14 Læster Salt for at tillade nogle ellers forbudne Ægteskabet (D. Atl. IV.
S. 705 efter et Document af Aar 1330). Paa Grund af de Øen omgivende
Farvandes Farlighed og den i Kattegattet herskende stærke, tildeels uregelmæssige Storm,
især om Foraar og Efteraar, som i taaget Veir, sneetykke og mørke Nætter let drive
Skibene af deres Cours, have Strandinger altid været hyppige paa Læsø, ligesom
disse ogsaa altid have afgivet en vigtig Jndtægtskilde for Beboerne. Bing omtaler i
sin Beskrivelse af Læsø i Tidsrummet 1780——1800 ikke færre end 86 Strandinger.
Under Krigen med England 1807——14 dannede Læsøboerne en god Kystmilice paa
130 Mand, der afholdt fjendtlige Barkasser fra at lande paa denne Ø, hvorimod, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
