- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
160

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

noget havde lagt sig, tillod Kongen, at den ulykkelige Fange flyttedes til Vestervig
Kloster, hvor han lænkedes til Kirkemuren tæt ved den Elskedes Grav.

">„Kongen han lod en Lænke smedde
J Vestervigs Kloster lod han den lægge.

Derved gik Buris i elleve Aar
Hver Dag han til Kirstens Grav monne gaae.

Han maatte det hver Dag af Kongen tinge
Han maatte i Klostret begraves hos hende.

Alle sine Lande maatte han Kongen give
Førend han maatte i Klostret hvile.”


De historiske Beretninger afvige dog væsentligt fra Sagnets og Kæmpevisens
Fortællinger. Efter denne blev Hertug Buris, en Sønnesønssøn af Svend Estridsen og

illustration placeholder

Liden Kirstens Grav.

som saadan Valdemar l.’s Næstsødskendebarn, fængslet og grusomt lemlæstet 1167
(Burisius captus est et effossis oculis castratus. Chron. Erici i Scr. R D. I. pag. ·
1—163
) paa Grund af forræderske Anslag mod Kongen og Riger. Selve Straffen
synes dog at hentyde paa en anden Brøde, der staaer i Forbindelse med Sagnet. (See
om Visen og de derhen hørende Forhold S. Grundtvig Danmarks gamle Folkeviser III
S. 63—97).

Af Liden Kirstens Grav gives her en Afbildning.

2—300 Skridt Nordvest for Kirken findes paa den nuværende Hjælpekirkegaard
Rudera af St. Thøgers Kirke, som i de katholske Tider var Sogne- eller Menighedskirke.
Den skal have været en Korskirke, 45 Alen lang, og Taarnet med sit Spiir
var midt over Kirken opreist paa 4 Piller. Den blev nedbrudt efter Reformationen.

Vestervig Kloster — Navnet hidrører fra Beliggenfheden ved den vestre Vig
af Liimfjorden — var Bolig for regelbundne Chorherrer af Angustins Orden;
Brødrenes Antal var 12, med en Provst i Spidsen. Det blev stiftet omtrent Aar 1110
og indviet St. Thøger, hvis Helligheds Rygte gav Anledning til Stiftelsen. Denne
Helgen var en Thyringer af Fødsel, der som Missionair gik til Norge, hvor han blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free