Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Capellan hos«Kong Olas den Hellige. Efter denne Konges Død gik han 1030 til
Danmark. Her tog han sin Bolig i den Egn, hvor Vestervig Kloster siden blev bygget,
og opførte en liden Kirke af Rør og Grene, i hvilken han siden opgav sin Aand.
Efter hans Død voxte hans Helligheds Ry, og da en Præst havde seet Lys brænde paa
hans Grav, kunde der ikke være Tvivl om, at han fortjente at ophøies til en Helgens
Værdighed. Hans Skrinlaggelse skete dog først Aar 1197. St. Thøger havde sit eget
Skrin, hvori de Kostbarheder bleve nedlagte, der skjænkedes Vestervig Kloster. At disse
have været meget betvdeli e erfarer man af de gjentagne og store Udskrivninger, der
kort for Resormationens ndførelse bleve gjorte af Kong Christian den Tredie (Danske
Atlas lV. S. 505——6). Det er fra denne Klostrets Forfølgelsestid, at man har det
gamle af Munkene i Vestervig Kloster forsattede Distichon:
«l’0rqvemuk, u·ahimur, tolekamus tetra, tacemus,
Tunta tamect tollet tandem tortura triumphum.
Efter Reformationen blev Vestervig Klofter et kongeligt Lehn. Blandt Lehns-
1nændene ere at mærke Knud Gyldenstjerne, den sidste katholske Biskop i Odense. Ved
Souverainitetens Indførelse blev Lehnet forandret til et Amt, men selve Klostret med
tilliggende Gods blev kort efter af Kongen solgt til Holsteneren Jochum Jrgens, op-
rindelig Jitrgens. Han lod, efter Danske Atlas, de gamle Klostermure nedrive, og
opførte en skjøn grundmuret Bygning, s 1678. Hans Enke forpagtede Gaarden bort
til Peder Moldrup og solgte denne Gaarden efter sin eneste Søn Gerhard Jrgens’s
Død. Aar 1703 brændte Vestervig Kloster, hvorved, som anført, Kirken ogsaa leed
meget, ligesom ogsaa Kloster-Archivet ved denne Leilighed gik tabt. 1731 oprettedes
Gaarden til et Stamhuus for den Moldrupske Familie, der samme Aar optoges i
Adelsftanden. Et af Peder Moldrup, istedetfor den afbrændte Gaard, opført Vaanings-
huus blev staaende til hans Død 1737, men hans Søn Oberst Jens Moldrup, hvem
han alt 1731 overdrog Stamhnset, havde alt 1732 opført en prægtigere Hovedbygning
af Grundmuur, »100 Alen langt og 2 Etager høit foruden Kjælderen«, hvilken Byg-
ning han senere udvidede. Med Stamhnset blev 1761 forenet Ørumgaard og opnaaede
det derved en Størrelse af henved 1000 Tdr. Htk. Efter Bevilling af 9de November
1798 solgtes imidlertid Stamhnset og substitueredes med en Fideicommiscapital, nu
kun 31,806 Rb. Vestervig Klosters Gods er nu frafolgt og selve Hovedgaardens an-
seelige Bygninger aldeles nedrevne, Jorderne ere deelte mellem tvende Parcelgaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
