Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Capellan hos Kong Olaf den Hellige. Efter denne Konges Død gik han 1030 til
Danmark. Her tog han sin Bolig i den Egn, hvor Vestervig Kloster siden blev bygget,
og opførte en liden Kirke af Rør og Grene, i hvilken han siden opgav sin Aand.
Efter hans Død voxte hans Helligheds Ry, og da en Præst havde seet Lys brænde paa
hans Grav, kunde der ikke være Tvivl om, at han fortjente at ophøies til en Helgens
Værdighed. Hans Skrinlæggelse skete dog først Aar 1197. St. Thøger havde sit eget
Skrin, hvori de Kostbarheder bleve nedlagte, der skjænkedes Vestervig Kloster. At disse
have været meget betydelige erfarer man af de gjentagne og store Udskrivninger, der
kort for Reformationens Jndførelse bleve gjorte af Kong Christian den Tredie (Danske
Atlas IV. S. 505—6). Det er fra denne Klostrets Forfølgelsestid, at man har det
gamle af Munkene i Vestervig Kloster forsattede Distichon:
Torqvemur, trahimur, toleramus tetra, tacemus,
Tanta tamen tollet tandem tortura triumphum.
Efter Reformationen blev Vestervig Kloster et kongeligt Lehn. Blandt
Lehnsmændene ere at mærke Knud Gyldenstjerne, den sidste katholske Biskop i Odense. Ved
Souverainitetens Indførelse blev Lehnet forandret til et Amt, men selve Klostret med
tilliggende Gods blev kort efter af Kongen solgt til Holsteneren Jochum Jrgens,
oprindelig Jürgens. Han lod, efter Danske Atlas, de gamle Klostermure nedrive, og
opførte en skjøn grundmuret Bygning, † 1678. Hans Enke forpagtede Gaarden bort
til Peder Moldrup og solgte denne Gaarden efter sin eneste Søn Gerhard Jrgens’s
Død. Aar 1703 brændte Vestervig Kloster, hvorved, som anført, Kirken ogsaa leed
meget, ligesom ogsaa Kloster-Archivet ved denne Leilighed gik tabt. 1731 oprettedes
Gaarden til et Stamhuus for den Moldrupske Familie, der samme Aar optoges i
Adelstanden. Et af Peder Moldrup, istedetfor den afbrændte Gaard, opført Vaaningshuus
blev staaende til hans Død 1737, men hans Søn Oberst Jens Moldrup, hvem
han alt 1731 overdrog Stamhuset, havde alt 1732 opført en prægtigere Hovedbygning
af Grundmuur, „100 Alen langt og 2 Etager høit foruden Kjælderen”, hvilken
Bygning han senere udvidede. Med Stamhuset blev 1761 forenet Ørumgaard og opnaaede
det derved en Størrelse af henved 1000 Tdr. Htk. Efter Bevilling af 9de November
1798 solgtes imidlertid Stamhuset og substitueredes med en Fideicommiscapital, nu
kun 31,806 Rb. Vestervig Klosters Gods er nu frasolgt og selve Hovedgaardens
anseelige Bygninger aldeles nedrevne, Jorderne ere deelte mellem tvende Parcelgaarde.
Agger Sogn, Annex til Vestervig S., omgivet mod Nord og tildeels
mod Øst af dette S., fra hvilket det paa en Strækning mod Øst skilles
ved Flade-Sø, der nu er under Udtørring; mod Syd støder det til
Harboøre Sogn i Ringkjøbing Amt, fra hvilket det skilles ved det
saakaldte Pæledige; mod Vest danner Vesterhavet og mod Øst Liimfjorden
den øvrige Grændse. Sognet udgjør en smal omtrent 1 3/4 M. lang, fra
1000 til 3000 Alen bred Landstrimmel, som mod Syd gjennemskjæres af
den nu næsten tilsandede Agger-Canal og af den senere syd derfor
gjennembrudte Thyborøn Canal. Sognet har saagodtsom intet Agerland og kun
paa sine Steder nogle ringe Engstrækninger ind mod Liimfjorden, men
meget Flyvesand, navnlig paa Landtungen fra Øster-Agger til Thyborøn,
der dog for endeel dæmpes med Klitbeplantninger. Kirken, nordlig i
Sognet, 5 M. s. v. for Thisted. Arealet er omtrent 1/5 Kvadrat M.; Htk.
kun 4 Tdr.
J Sognet: Fiskerbyerne Øster-Agger med Kirke, Redningsstation,
2 Kjøbmands-Etablissementer, Veirmølle, Gjæstgiveri, Vester-Agger
med Skole, Aalum, Røn eller Thyborøn med Skole og Redningsstation.
Jalt i Sognet 66 Huse med og 25 uden Jord, paa 4 Huse
nær alle i Byerne.
Indbyggere: 441 (1855: 478; 1850: 457; 1845: 446). Beboernes
Hovederhverv er Fiskeri, som drives fornemlig i Vesterhavet, men tillige
ogsaa i Liimfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0217.html
