Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognet hører til de samme Administrationsinddelinger som Hovedsognet,
med Undtagelse af Thybo-Røn, som hører til Lemvig Lægedistrict;
3die Vgkds. 5te Udskrivningskreds 233te Lægd. Kirken tilhører Eierne
af Vestervig-Overgaard og Vestervig-Nedergaard i Fællesskab. Ved
Thyborøn Canal er stationeret et Skib, der tjener som Fyrskib og hvor tillige
er Toldassistentbolig og Lodsstation; ogsaa i Agger er efter Statshaandbogen
placeret en Toldassistent.
„En ublidere Jordplet end den, hvorpaa Agger Sogn ligger, findes maaskee
neppe beboet. Sandklitter og Flyvesand er Alt hvad her haves. Man bygger og boer
her paa Sand og det ud til det brusende Vesterhav” siger Aagaard i sin Beskrivelse
over Thv (1802), og dengang var dog Agger Sogns Tilstand i alle Henseender langt
gunstigere end nu. J en nyere Skildring [1],
som i det Efterfølgende er benyttet, yttres:
„Der er næppe nogen Deel af Danmark, der har lidt saa uafbrudte og voldsomme
Forandringer, som denne lille Plet. Fra frugtbart Agerland med dertil hørende Byer,
en stor og udstrakt Engstrækning med fortrinligt nærende Græs langs Liimfjordens
stille Bredder og en beskyttende Klitrække mod det brusende Havs Bølger, er det
forvandlet til en viid og øde Gruusslette næsten uden Ager og Eng, uden beskyttende
Klitter, kun med Halvdelen af dens Byer og uden Udsigt til at turde haabe en bedre
Fremtid. Men næppe have Naturkræfterne heller paa noget Sted virket saa uafbrudt
og uhindrede for at fuldbyrde et saadant Ødelæggelsens Værk. Stormen driver Havet
over sine Bredder, og vildt tumle dets Bølger sig for at sløjfe Alt, hvad der møder
dem, Storm og Bølge arbeide uafbrudt for at bane sig Vei dybere ind i Landet,
Vinden hvirvler Sandet frem for at dække og tilintetgjøre, hvad Vandet ikke kunde
naae; saaledes har Naturen virket i Aarhundreder, og saaledes virker den endnu og vil
stedse virke. Fremtiden er saaledes ikke lysere end Fortiden, men Beboerne see den med
Rolighed imøde og elske deres lille Plet høiere end Kongen sine gyldne Sale.” Fra
en senere Tid (1865) skildrer Goldschmidt Egnen ved Agger; hans Billeder ere ogsaa
mørke, men holdte lidt mere i Veemodens Tone: „Det venlige Agger”, siger han,
der tilligemed Aalum ligger spredt paa en grøn, af Sandflugten hærget Flade (hvor
man under mit Besøg bjærgede Hø) bagved den smalle Banke, udenfor hvilken
Befolkningen seer Havet tumle sig og hører det larme paa Forældrenes Marker og Grave og
stadig true med at sluge Mere — Strækningen syd for Banken, der alt har mistet sine
Udenværker, og hvor Menneskene have søgt at reise en Dæmning ved Hjælp af en
kunstig dobbelt Sandklit, — den endnu sydligere Strækning, den flade, stenede
Sandstrimmel, der naaer ned til Agger Canal — Alt dette er i sin Fattigdom, sin Fare,
sin Sønderrevethed for rigt til at jeg i Korthed kan omtale det.” Forfatteren omtaler
det heller ikke yderligere, men gaaer over til at tale om „det rige Vestervig”, for hvis
Kirkes Skyld han fornemlig var kommen til Thy (See Dagbog fra en Reise paa
Vestkysten af Vendsyssel og Thy) af M. Goldschmidt, S. 264).
Til Agger Sogn, hvis nuværende Kirke er opført i 1838, efter at den ældre
Kirkes Plads er bortskyllet af Havet, hørte i sin Tid 8 Byer, nemlig foruden de 5
nuværende: Bollum, Nabe og Toft; Bollum, der laae lidt nord for Agger-Canal, var
den første, som blev et Bytte for Havets Gridskhed, eller hvis Beboere maatte (uden
at man egentlig kan angive til hvilken Tid) fortrække for ikke at falde i dets glubende
Svælg; efter den fulgte den omtrent 1/4 Miil syd for Øster-Agger beliggende By Nabe,-
der stod indtil henimod Slutningen af forrige Aarhundrede; Toft By, der laae syd for
Canalen og nærmest denne, flyttedes først efter Gjennembrudet i 1825 og dens Beboere
nedsatte sig paa Thyholm.
Haraldseid kaldtes i Oldtiden af Jslænderne en Landtunge mellem
Liimfjorden og Vesterhavet, som man i Almindelighed har sat i Forbindelse med den
Begivenhed, at Harald Haarderaade, da han indesluttedes i Liimfjorden af Svend Estridsen,
fandt en Udvei ved at trække sine Skibe over en Landstrimmel. Men da der paa den
Tid har været flere lignende Steder, som han har kunnet gaae over, og navnlig ved
Vust, er det meer end tvivlsomt, om det er Landtungen ved Agger, der kaldtes saa[2].
Af Saxos 11te Bog sees, at der paa Knud den Helliges Tid maa have været et <over></over>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
