Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 236 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den danske Landmandsbank har en Filialafdeling i Aalborg.

Ved Aalborg findes flere smukke Lystanlæg, saaledes Skovbakken
med en fortrinlig Udsigt over en Deel af Liimfjordsterrainet, Frederikskilde,
det saakaldte militaire Anlæg m. fl. Førstnævnte Anlæg skyldes
fornemmelig den i 1845 afdøde Apotheker Assessor Kayerød, hvorfor der
til Ære for ham, i 1862, ved Opgangen til Anlæget blev reist et
Mindesmærke, bestaaende af en Zinkfontæne med symbolske Figurer.
Anlægenes Vedligeholdelse skeer ved Bidrag af Kæmnerkassen.

–––-

Nedenfor gjengives Aalborgs ældste bekjendte Segl (fra Begyndelsen
af det 15de Aarhundrede), saaledes som det er fremstillet i Adjunct
D. H. Wulffs Afhandling „Aalborgs Navn og Vaaben” i jydske Samlinger
1., S. 86. ff. Det viser os et stort rundbuet Huus med en stor
Port i Midten og en mindre paa hver Side; derover et lavere Stokværk
med et høiere Parti i Midten, paa hvilken er anbragt, som det synes, en
Krone. Paa Siderne Halvmaanen og Stjerner, som paa de ældre Segl
fra vore Kjøbstæder. Nedenunder tre Bølger og to krumme Linier, der
maaskee skulle betegne Aal. Ved disse Aal, der findes gjengivne i alle
Byens senere Segl, vilde jo være at finde en Hentydning til en Derivation
af Byens Navn.



Tiden for Aalborgs Anlæggelse er ganske ubekjendt; skjønt denne By ikke
indtager Plads blandt Landets ældste Stader (Odense, Roeskilde, Lund, Slesvig, Nibe,
Aarhus, Viborg o. fl.), nævnes den dog allerede i sidste Halvdeel af det 11te
Aarhundrede af den bremiske Cannik Adam i hans lille Skrift om Danmarks Beliggenhed,
og blev tidlig en vigtig Handelsplads, der især kom i megen Berøring med Norge.
Heri er Grunden at søge til den ellers mærkelige Omstændighed, at to norske
Partihøvdinger i det 12te Aarhundrede ere blevne begravede i denne Byes ældste Kirke,
St. Marie eller Vor Frue Kirke, nemlig Sigurd Slemmedegn, som fordrevet fra
Norge kom til Aalborg, hvor han opholdt sig en Vinter, og hvis Lig, da han 1139
var bleven fangen og henrettet i et Slag i det sydlige Norge mod Harald Gilles
Sønner, af hans danske Venner blev bragt hertil, og Hættesvendenes Anfører Olaf,
kaldet Ulykke, som, efter at være overvundet i et Slag af Erling Skakte 1168, flygtede
til Aalborg, hvor han døde det næste Aar. Under den tiaarige Borgerkrig i Danmark
i Midten af det 12te Aarhundrede flygtede ogsaa den af Jyderne valgte Konge Knud
Magnussen, efter at være slaaet ved Viborg Modkongen Svend Eriksen (Grade) 1151,
til Aalborg og derfra til Norge, og i Begyndelsen af det næste Aarhundrede var det
atter i denne By, at en norsk Kronprætendent, Erling Steenvæg, samledes med sine
Tilhængere af Baglernes Parti, og derfra ved dansk Hjælp satte sig fast i det sydlige
Norge som Konge. J Kong Valdemar II.’s Jordebog 1231 nævnes „Alevurgh” under
Fleskum Herred, hvortil den østlige Deel as Byen (Vor Frue Sogn) hørte, medens den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>