Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vestlige (Budolphi Sogn) hørte til Hornum Herred[1].
Hvilke Privilegier Aalborg i
ældre Tid har havt, veed man ligesaa lidt, som man kjender Byens Oprindelse. J
det Forlig, som Kong Valdemar Atterdag ved sin Thronbestigelse indgik med Hertug
Valdemar af Sønder-Jylland 1340, nævnes Aalborg tilligemed Vendsyssel,
Himmersyssel, Thysyssel og Hanherred, som strax efter 4 Ugers Forløb skulde overgives
Kongen, da han begyndte at indløse Jylland, som i den sidste Tid havde været pantsat
til de holsteenske Grever; heraf slutter D. Atl., at Byen længe før den Tid har havt
Kjøbstadsprivilegier, hvilket ogsaa synes at kunne udledes deraf, at i den sidste
Halvdeel af det 13de Aarhundrede opholdt Kongerne Erik Glipping og Erik Menved sig
oftere i Aalborg og udstedte der Breve. Sin Stadsret fik Aalborg af nysnævnte Kong
Valdemar 1342; Privilegier ere senere givne Byen af Kongerne Christian I. 1462 og 1470
eller 1480, Hans(?) og Christian II. (de findes samtlige trykte i Kolderup-Rosenvinges
Saml. af gamle danske Love V., S. 278—93), ligesom ogsaa af Christian III. under
denne Konges Ophold i Aalborg 21de Februar 1546 (Reg. dipl. II. p. 75), efterat
dens ældre Privilegier vare forkomne under Byens Besættelse af Skipper Clement,
hvorom nedenfor Ogsaa af Christopher af Baiern haves et Privilegium; ligeledes
haves Magistratsvedtægter for Aalborg fra Midten af det 15de Aarhundrede. (Disse
ere meddeelte af Adjunct D. H. Wulff i jydske Samlinger II., S. 113 ff.). Aalborgs
Betydning i Middelalderen sees ogsaa deraf, at den, ligesom Lund, Viborg, Odense,
Hjørring, Ribe, Malmø o. fl. St., var et kongeligt Myntsted; saaledes allerede i det
11te Aarhundrede under Hardekuud og senere under Knud den Hellige, Valdemar I. og
Frederik I., ligesom en Myntmester i Aalborg efter Danske Atlas nævnes 1492 og en
Myntergaard i et Document af 1506. Kongerne Hans og Christian III. vides at have
holdt Retterthing i Aalborg; den førstnævnte Konge var efter den skibyske Krønike
(Scr. rer. Dan. II. p. 564) født i denne By, som man rigtigst antager 2den Februar
1455, og han døde her 20de Februar 1513.
Skjønt Aalborg igjennem Aarhundreder har været en aaben By, og der aldeles
ingen Spor findes af ældre Fæstningsværker, skal den dog efter Documenter, som
nævnes i D. Atl., fra Aarene 1481 og 1506 dengang have været omgivet af Grave,
og 1513 af Volde. 1584 blev Staden end mere befæstet af den fangne Kong Christian
den Andens bekjendte Tilhænger Skipper Clement, som fatte sig fast her i September
og gjorde Aalborg til Hovedpladsen for Vendelboernes Opstand; men allerede 18de
December s. A. blev den tagen med Storm af Johan Rantzau (som ved denne Leilighed
nær havde mistet Livet), et grueligt Blodbad anrettet, hvori 2000 Bønder skulle være
nedsablede og Byen givet til Priis for Landsknægtene. Det næste Aar bleve de af
Element opførte Fæstningsværker efter kongelig Befaling nedrevne. Af et Brev af
Christian IV. fra 1634 sees, at en Befæstning af Byen dengang har været paatænkt;
men noget nærmere herom vides ikke. Et Par af Byens nuværende Vandløb ere
sikkert fremkomne i Anledning af dens Befæstelse 1627 blev Aalborg udplyndret af
vore egne Tropper paa deres Flugt for de Keiserlige, og i de svenske Krige 1644 og
1657 blev Staden, blottet for ethvert Forsvar, hjemsøgt og haardt medtaget af de
fjendtlige Hære.
Naar Slottet Aalborghuus først er opført, er ligesaa uvist som saa meget
andet Aalborg Vedkommende i Middelalderen. Af et ældre Slot, som har ligget paa
den modsatte Side af Byen mod Syd, er nu ethvert Spor forsvundet. Efter D. Atl.
skal det være nævnt i Documenter fra 1868 og 1372; dersom den skibyske Krønikes
Angivelse om Kong Hans’s Fødsel i Aalborg er rigtig, maa han være født paa dette
Slot, og i et Brev af Christian II. forekommer endnu „Byens gamle Slot”. Danske
Atlas bemærker, at „hvor dette Slot har staaet, ere byggede nogle ringe Huse, men
den meste Plads bruges nu til en Have, og Eieren kaldes endnu Podemesteren paa
Slottet; for nogle Aar siden fandtes der nede i Grunden mangfoldige hugne
Kampesteen og Muursteen som Rudera af dette gamle Slot.” Slottet laae adskilt fra Staden
ved Voldeog Grave; men uagtet dets Befæstelse blev det dog strax overgivet til
Skipper Clement 1534 af Peder Lykke, som da havde det i Forlehning. Rimeligviis
har Slottet lidt meget i dette for Aalborg saa uheldige Aar; thi allerede 5 Aar efter
(1539) begyndte Kong Christian lII. at nedbryde det og opføre et nyt fra Grunden af,
og dette er den nuværende Slotsbygning. 1545 udstædtes kongelig Befaling til
Magistraten at nedbryde alle Boderne langs ud ved Aaen, saa langt og bredt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
