Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Aalborg.
Gravene skulle være om Slottet. 1644 blev Aalborghuus indtaget af de Svenske,
men samme Aar bombarderet af Borgmester Ginkels Spaniefarer, som laae i Liim-
fjorden, saa at Fjenden maatte drage bort. For Souverainiteten var Slottet Sæde
for den kongelige Lehnsmand, og det har siden været Bolig for Stiftamtmanden.
Filsted Ladegaard (nu Hovedgaarden Sohugaardsholm, see denne) udenfor Aalborgs
Oftervort var fordum Ladegaard til Slottet.
Aalborg hørte igjennem hele Middelalderen til Viborg Bifpedømme og blev først
skilt derfra 1554, da Kong Christian lll. gjorde den til Hovedstad og Bisperesidents
for Borglum eller, som det fra den Tid kaldtes, Aalborg Stift. J Pavedommets
Tider havde denne By 3 Klostre: Vor Frue Klofter, et Nonnekloster, stiftet
allerede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, uvist af hvilken dansk Konge (dets
Kirke, hvorom ovenfor, er endnu den ene af Aalborgs to Sognekirker); det bestyredes
af en Priorinde og en Prior eller Forftander, men efter Reformationen lagde Christian
den Tredie dets Gods under Aalborghuus, og 1555 skjænkede han Byen baade Klostret,
der af endnu tilstedeværende Regnskaver sees at være nedbrudt 1568, og dets Kirke; et
Graabrødre eller Franciscanerkloster, stiftet ved Midten af det 13de Aar-
hundrede; det bestod til 1530, da Munkene bleve uddrevne af Lehnsmanden Axel Gjoe 8),
og et Helligaandskloster, stiftet c. 1434, baade for Munke og Nonner, der be-
skjæftigede sig med Syges og Fattiges Pleie; med dette Kloster-Hospital blev efter
Kong Hans’s sidste Villie St. Jørgens Hospital, ogsaa kaldet St. Jorgens Gaard,
der laae lige udenfor Byens Vesterport og var oprettet til at modtage Spedalske og
dem, der led af andre saadanne Sygdomme, som ikke kunde taales i Hospitalet inde i
Byen, forenet 1513 og var derefter Klostrets Ladegaard; ved Reformationens Indførelse
blev Helligaandsklostret aldeles ophævet og dets Bygninger anvendte deels til Cathe-.
dralskolen, deels til Hospitalet, til hvilket sidste de, som ovenfor anført, endnu- be-
nyttes M). Af Kirker har Aalborg i Middelalderen havt 5, nemlig foruden de 2
nuværende Sognekirker Frue Kirke og Budolphi Kirke: St. Peders Kirke, en
Sognekirke, som efter Reformationen blev nedbrudt, formodentlig fordi den da har
været forfalden, og Sognet, som derefter kaldtes Nye Budolphi Sogn, lagt til sidst-
nævnte Sogu og Kirke, Graabrodrekirken og Helligaandskirken, som hørte
til Klostrene af samme Navn, samt 2 Capeller udenfor Byen, St. Sorgens Capel,
som hørte til ovenncevnte Hospital af samme Navn, og Helligkors-Capel, hvorom
forøvri t saagodtsom Jntet vides. Blandt flere Gilder, som Aalborg havde i den
katholskge Tid, er især at mærke det saakaldte Papegoie-Gilde eller Guds Legems
LakaU som bestod af Krammere og Kjøbmænd i denne By, danske og»tydske, hvorfor
det kaldtes »Convjvium jnstjtorum Alburgensjums; dog findes ogsaa Biskopper og
andre Prælater, saavelsom Riddere og Adelsmand med deres Fruer at have været ind-
tegnede i dette Broderskab. Det var stiftet 1431 med sin Ben Skraa eller Gildelov af
1441, og bestod længe efter Reformationem tilsidst under avn af ,,Compagniet«, lige
til henimod Slutningen af det 17de Aarhundrede; det gamle Gildehuus eller »Com-
pagnihuset« blev derefter, som ovenfor anført, de aalvorgske Kjøbmænds Bors og
daglige Samliugsstedf).
Af alt Ovenstaaende vil det lettelig skjønnes, at Aalborg i Middelalderen har
været, ligesom den nu er, en af Landets første Stæder. Sin Betydning skylder denne
By fra gammel Tid sin udbredte Handel, hvilket ogsaa sees af, hvad der nylig er be-
mærket om »Papegøie-Gildet«; navnlig var den Hovedpladsen for Handelen med Norge.
1769 charakteriseres Aalborg 1 D. Atl. som »en gammel, stor, vel bevygget og folkerig
By og næst Kjøbenhavn den bedste og meest formuende Kjobstad i Danmark, o som
driver en anseelig Handel med Vandets Producter og andre Varer.« Ved Folketa ingen
s. A. var Aalborg den tredie Stad i Landet med 4776 Jnddyggere; 1801 indtog-den
«) Graabrodreklostret har upaatvivlelia li get paa den lille Plads, som endnu kaldes »Graabrodre-
torv«z ved en i Anledning af en Om vgning i August 1857 foretagen Udgravning paa dette Sted
er der ogsaa fundet betydelige Levninger as gamle Mure og ’Hvælvinger m. m., som tyder paa, at
her engang har været et Kloster. »
M··) Bircherod omtaler i sine Dagb» uda. af Molbech, S. 140 endnu ved Aar 1672 ,,Pr»ioren eller
gorstanderen udi den Helligaands Klosier i Aalborg-O og S. 402 en stor hvalvet Kialder under
ospitalshuset sammesteds, hvor han en Dag gik ned, ,,dens meget gamle og besynderlige Bygning
at beskue-« Det er denne, som foran er as ildet. . »
«··) Navnet er kommet as, at St. Valborgs Dag (1ske Mai? blev en Papegoie opreist- hvortil
Brodeene, efter at have udvalgt en Maigreve, skiode i tighed med Nutidens Skvdeselstaber.
Middelalderens Gilder havde-, som bekjendt, et geistligt Prag, og deraf er det andet Navn kommet;
Christi Legemodag var ogsaa en af Gildets største Fester.
-f-) Det smukke Anlæg »Frederikskilde« udenfor Vesierport og ligeoverfor Klubselskabets Sommer-
locale «Cnighedslund« kaldes endnu as gamle Folk i Aalborg »Papegoien«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
