Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gravene skulle være om Slottet. 1644 blev Aalborghuus indtaget af de Svenske,
men samme Aar bombarderet af Borgmester Ginkels Spaniefarer, som laae i
Liimfjorden, saa at Fjenden maatte drage bort. For Souverainiteten var Slottet Sæde
for den kongelige Lehnsmand, og det har siden været Bolig for Stiftamtmanden.
Filsted Ladegaard (nu Hovedgaarden Sohngaardsholm, see denne) udenfor Aalborgs
Østerport var fordum Ladegaard til Slottet.
Aalborg hørte igjennem hele Middelalderen til Viborg Bispedømme og blev først
skilt derfra 1554, da Kong Christian lll. gjorde den til Hovedstad og Bisperesidents
for Børglum eller, som det fra den Tid kaldtes, Aalborg Stift. J Pavedommets
Tider havde denne By 3 Klostre: Vor Frue Kloster, et Nonnekloster, stiftet
allerede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, uvist af hvilken dansk Konge (dets
Kirke, hvorom ovenfor, er endnu den ene af Aalborgs to Sognekirker); det bestyredes
af en Priorinde og en Prior eller Forstander, men efter Reformationen lagde Christian
den Tredie dets Gods under Aalborghuus, og 1555 skjænkede han Byen baade Klostret,
der af endnu tilstedeværende Regnskaver sees at være nedbrudt 1568, og dets Kirke; et
Graabrødre eller Franciscanerkloster, stiftet ved Midten af det 13de
Aarhundrede; det bestod til 1530, da Munkene bleve uddrevne af Lehnsmanden Axel Gjøe [1],
og et Helligaandskloster, stiftet c. 1434, baade for Munke og Nonner, der
beskjæftigede sig med Syges og Fattiges Pleie; med dette Kloster-Hospital blev efter
Kong Hans’s sidste Villie St. Jørgens Hospital, ogsaa kaldet St. Jørgens Gaard,
der laae lige udenfor Byens Vesterport og var oprettet til at modtage Spedalske og
dem, der led af andre saadanne Sygdomme, som ikke kunde taales i Hospitalet inde i
Byen, forenet 1513 og var derefter Klostrets Ladegaard; ved Reformationens Indførelse
blev Helligaandsklostret aldeles ophævet og dets Bygninger anvendte deels til
Cathedralskolen, deels til Hospitalet, til hvilket sidste de, som ovenfor anført,
endnu benyttes [2]. Af Kirker har Aalborg i Middelalderen havt 5, nemlig foruden de 2
nuværende Sognekirker Frue Kirke og Budolphi Kirke: St. Peders Kirke, en
Sognekirke, som efter Reformationen blev nedbrudt, formodentlig fordi den da har
været forfalden, og Sognet, som derefter kaldtes Nye Budolphi Sogn, lagt til
sidstnævnte Sogn og Kirke, Graabrødrekirken og Helligaandskirken, som hørte
til Klostrene af samme Navn, samt 2 Capeller udenfor Byen, St. Jørgens Capel,
som hørte til ovennævnte Hospital af samme Navn, og Helligkors-Capel, hvorom
forøvrigt saagodtsom Jntet vides. Blandt flere Gilder, som Aalborg havde i den
katholske Tid, er især at mærke det saakaldte Papegøie-Gilde eller Guds Legems
Lav[3] som bestod af Kræmmere og Kjøbmænd i denne By, danske og tydske, hvorfor
det kaldtes „Convivium institorum Alburgensium”, dog findes ogsaa Biskopper og
andre Prælater, saavelsom Riddere og Adelsmand med deres Fruer at have været
indtegnede i dette Broderskab. Det var stiftet 1431 med sin egen Skraa eller Gildelov af
1441, og bestod længe efter Reformationen, tilsidst under Navn af „Compagniet”, lige
til henimod Slutningen af det 17de Aarhundrede; det gamle Gildehuus eller
„Compagnihuset” blev derefter, som ovenfor anført, de aalborgske Kjøbmænds Børs og
daglige Samlingssted[4].
Af alt Ovenstaaende vil det lettelig skjønnes, at Aalborg i Middelalderen har
været, ligesom den nu er, en af Landets første Stæder. Sin Betydning skylder denne
By fra gammel Tid sin udbredte Handel, hvilket ogsaa sees af, hvad der nylig er
bemærket om „Papegøie-Gildet”; navnlig var den Hovedpladsen for Handelen med Norge.
1769 charakteriseres Aalborg i D. Atl. som „en gammel, stor, vel bebygget og folkerig
By og næst Kjøbenhavn den bedste og meest formuende Kjøbstad i Danmark, og som
driver en anseelig Handel med Landets Producter og andre Varer.” Ved Folketællingen
s. A. var Aalborg den tredie Stad i Landet med 4776 Jndbyggere; 1801 indtog den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
