Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilhørende to under Navnet Korrupgaarde betegnede Fastegaarde til Gl. Viffertsholm, har «
der i gammel Tid staaet en Borg, som fra Localiteterne at slutte har været ganske
omgivet af Vand, og hvoraf Voldstedet med Rudera af Mnursteen og Tagsteen samt
forkullet Træ endnu er fuldkommen kjendeligt. Efter Traditionen skal Borgen være
nedskudt ,,i Fjendetid« (maaskee med de mange andre Herregaarde i denne Deel af
Jylland i Grevens Feide), og der er Sandsynlighed for, at Vissertsholm er kommen
istedetfor den ødelagte Borg. Denne Borgplads tilhorte en gammel Hovedgaard
Korrup. 1343 skjødede Andreas Pedersen—af Grandeslef Karcethorp og Karcethorp
Fang til den forrige Drost Hr. Peder Vendelbo. Den gik siden over til Valdemar
Atterdag og Hr. Ehristiern Vendelbos Arvinger gav Dronning Margrete 1401
Afkald paa al deres Ret dertil. Efter Axel Vifferts Død 1580 arvede hans Datter
Margrete Vissert Gaarden; hun blev gift først med Envold Seefeld, senere med Jorgen
Urne, hvorved Viffertsholm kom til disse Familier, og fra dem til Ove Juel til Ville-
strup. Dennes Arvinger solgte 1687 Gaarden, som da var ansat sor 67 Tdr. Hart-
forn, med dens meget betydelige Skove samt 274 Tdr. Htk. Bondergods til Lanrids
Kjerulf for 10,000 Ro. Efter Kjernlf eiede hans Enke Viffertsholm, og efter hendes
Død lode Arvingerne 1740 Gaard og Gods ved Auction bortsælge til Christen Sorensen
sor 23,000 Rd. Eiendommens Værdi var altsaa da allerede stegen til over det Dobbelte,
og det skal endda have været Spotpriis, hvortil Gaarden solgtes. Aarsagen dertil siges
i nysanførte Beretning at have været følgende Christen Sørensenvar Herredssoged i
Siinds-Gislum Herreder3 men uagtet denne sin Stilling klædte han sig som Bonde,
ligesom han ogsaa talte Bondedialect. Da han nu tillige kom kjørende til Visserts-
holm med en meget simpel Befordring, saa antog man ham ikke for andet end simpel
Bonde og tænkte mindst, at han kunde kjøbe Gaarden. Han ændsedes endog saa lidt,
at man nægtede ham at faae sine Heste indstaldede. Dette tog han sig imidlertidzijkke
videre nær, men efter at have ombyttet sine Træsko med et Par gamle Støvler, som
stode i hans Vogn, begav han sig op til Vorggaarden, hvor Auctionen skulde holdes.
Ved hans Jndtrcedelse i Auctionsvcerelset studsede alle Tilstedevcerende, der bestode af
Adelsmænd og andre Stormænd, og disse tilkastede den hovmodige Bonde, som de
ansaae ham for, forbittrede Blikke, da han efter Opraabet gjorde Bud. Da Alle fandt
det under deres Værdighed at byde med ham, opfordrede Auctionsrekvirenterne Auctio-
narius til at give ham Tilflug, for, som de haabede, naar han ikke kunde stille Eaution,
at saae Leilighed til at bortvise ham. Auctionarius lod Hammerslaget falde; Christen
Sorensen blev strax adspurgt, om han havde Caution, og da han gav et benægtende
Svar, blev han med Haanlatter bortoiist, og man fordrede Eiendommen paany op-
raavt; men herimod nedlagde han bestemt Protest, og idet han i Bondedialect yttrede:
»A troer nok, Cantion er unddvendig, naar a har Skillingen at betale med,« raabte
han ud af Vinduet til en Mand, der var kjørende med ham: »Jens, kom ind med det
bitte røde Skriin,« hvorpaa Skrinet blev bragt ind, Kjøbesnmmen betalt, og Christen
Sorensen skal leende have sagt: ,,Den, der leer sidst, leer bedst. Nu maa »a vel nok
bede om at faae mine Heste i Stalden.« Viffertsholms nye Eier er mane,shekjendt
under Tilnavnet Testruv, som han senere antog efter sit Fødested. Han bledfjftsrdnavnt
til Cancelliraad, men skal stedse have vedbleoet at klæde sig som Bonde; iøvrigt var
han en meget klog, indsigtsfuld og kundstahsri Mand, der endog betraadte Forfatter-
hanen, og af hvem to Skrifter ere temmelig de sendte, nemlig: ,,Om Thingene, Thing-
stederne og Rettens Betjening« samt ,,Danmarks og Norges Krigsarmatur« (jfr.
Nyerups Literaturlex. S. 601). Hvorledes han har tilegnet sig de Kundskahet, han
besad, er ubegribeligt, thi han var hondefodt, og fra sin tidlige Ungdom foer Han
tilsoes, hvilket han vedblev næsten lige til han eskikkedes som Herredsfoged. aa
Søen og navnlig ved at drive Handel paa Holland skal han have erhvervet sig sin he-
tydelige Formue. Sin Originalitet viste han ogsaa ved sit Frieri; thi der fortælles,
at da han havde friet til en Frøken i Aalborg, som gav ham Kurven, mødte han ved
at gaae bort hendes Pige paa Trappen, til hvem han da friede. Pigen betænkte sig
ikke længe, og Muren Nielsdatter (saaledes hed hun) hlev hans Kone, med hvem han
levede et lykkeligt Ægteskab. Dette forholder sig imidlertid ikke ganske saaledes, thi
han havde kjendt hende i lang Tid. Hans og hendes Navne staae indhuggede i en
Steen over Jndgangsdoren paa den gamle Vorgjgaarm som af ham er opbygget 1750.
(Udførligere Viographi af ham er meddeelt af O.s ielsen i Jydske Samlinger l. 337——43
som Judledning til den as ham i Mannskript efterladte ,,Rinds Herreds Krønike«).
Efter Cancelliraad Testrup fik hans Søn Land- og Sokrigscommissair Soren Testam-
Gaarden og Godset, som igjen overgik til dennes Søn, efter hvem Kammerraad og
sorhenvcerende Amtsforvalter i Aalborg Hans Svanholm 1824 sik Gaarden og den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
