Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største Deel af Godset, som efter ham gik over til hans Brødrebørn. Den nuværende
eenetages, men ved 3 temmelig store Kviste ret anseelige Stuebygning er opført 1845;
den ligger c. 300 Alen Øst for de af Cancelliraad Testrup i Midten af forrige
Aarhundrede opførte Borggaardsbygninger, hvoraf Halvdelen er nedbrudt, og som vare
og endnu ere omgivne af temmelig brede Grave. En Aa, som løber igjennem Haven,
danner Vandskjellet mellem Hellum og Hindsted Herreder.
J en af Gammel-Viffertsholms Skove, Tvedskovmark kaldet, har der i ældre
Tid ligget 2 Gaarde. 1424 tilhørte de Biskop Lage i Viborg, men dengang
laae de i Solbjerg By, hvorfra de senere bleve udflyttede i Skoven. 1491 var
det een Gaard, der hed Kroptved. Hvad Tid disse Gaarde ere blevne nedlagte,
vides ikke med Vished, men det er efter al Sandsynlighed skeet for henved 800 Aar
siden. Paa flere Steder i Skoven kunne Agrene endnu tydeligt sees. J en anden
af Gammel-Viffertsholms Skove, der kaldes Sønderskoven, skal der langt tilbage
i Tiden have staaet en Borg eller Herregaard, hvor der nu er sluttet Skov
med store Træer. Borgen har varet omgivet af meget brede og dybe Grave, som nu
ogsaa ere skovbevoxede. Disse Grave kaldes endnu „Gaardsens Kjær”, og Stedet,
hvor Borgen har ligget, benævnes „Gaardsens Vold” Skjønt Gammel-Viffertsholms
Skove endnu høre til de bedste i Jylland, maae de dog kun være ubetydelige i
Sammenligning med, hvad de i tidligere Tider have været.
Ny-Viffertsholm. Gaarden er opført i Aarene 1834—36. Vaaningshuset
er een Etage af Grundmuur med Tegltag. Jorderne have forhen ligget under
Gammel-Viffertsholm og ere en Pareel deraf.
Efter Statshaandbogen for 1874 tilhører Gl.-Viffertsl)olm Kammerraad L.
Svanholms Arvinger og Ny-Viffertsholm Hr. A. Svanholm.
Skibsted Sogn, omgivet af Annexsognet Lyngby, Blenstrup, Komdrup,
Sønder-Kongerslev og Bælum Sogne. Kirken, sydvestlig i Sognet, e. 3
M. s. s. o. for Aalborg og 3 1/4 M. n. n. o. for Mariager. Arealet,
2902 Tdr. Land, er midt i Sognet fladt og iøvrigt bakket af kalkblandet,
muldleret og sandmuldet Beskaffenhed. Langs med Sognets Vestgrændse
løber Skibsted-Aa, der udspringer i Heden i Nærheden af Tisted
(Astrup S.), og i sit Løb fra Syd mod Nord efterhaanden kaldes
Terndrup-, Lyngby- og Skibsted-Aa, indtil den falder i Lindenborg-Aa.
Htk. 207 3/4 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Skibsted med Kirke, Præstegaard, Skole og
Teglværk, og Svanfolk; Hovedgaarden Randrup, 37 Tdr. Htk., c. 403
Tdr. L. Ager, 213 Tdr. L. Eng og Mose, 41 Tdr. L. Hede, 8 Tdr. L.
Skov (Egebjerg paa Terndrupmark, et Teglværk, et Kalkværk, en Veirmølle);
Avlsgaardene Svanholmsminde, 16 3/4 Tdr. Htk., 220 Tdr. L.
Ager, 27 Tdr. L. Eng, 18 Tdr. L. Mose (13-8 Tdr. Htk. Fæstegods),
Vestergaard, 12 5/8 Tdr. Htk., 133 Tdr. L., Skibstedgaard, 11
Tdr. Htk., 130 Tdr. L., med en Veirmølle og et Teglværk; Aagaard,
Kjærgaard, Holmgaard, Dovrgaard, Slotsgaard og Bjerregaard.
hvoraf 10 G. og 15 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 553. Agerdyrkning er Hovederhvervet.
Sognet hører under Hellum og Hindsted Herreders Jurisdietion
(Nørgaard, Thingsted i Bælum), Aalborg Amtstuedistriet og Aalborg Amts
søndenfjordske Landlægedistrict (Terndrup); 3die Vgkds. 5te Udskrivningskreds
403die Lægd. Med Annexsognet Lyngby een Commune. Kirken
tilhører en Gaardfæster i Gudumlund. Til Pastoratets Skolevæsen er
henlagt Biskop Trellunds Legat og 3 af Proprietair Thygesen stiftede Legater,
hvoraf aarlig udredes tilsammen 74 Rd. 2 Mk.
Skibsted Kirke er opført af tilhugne Kampesteen, uden Taarn, runde Buer.
Altertavlen forestiller Christus, Brystbillede af Professor Schleisner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>