- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
297

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Borregaard, Overlade, Sønderlade, Munk-Sjørup, Faldgaarde, Lundgaard og
Padkjær) 356de Lægd. Med Annexet Malle een Commune. Kirken hører
under Bjørnsholm. Pastoratet har Preens og Søndergaards Legater,
ligesom Fattig- og Skolevæsenet have Andeel i det Myliusske Legat.

I Rannm var i Begyndelsen af Aarhundredet i flere Aar et
Skolelærerseminarium, der imidlertid atter ophævedes 1818. Det
nuværende Seminarium oprettedes ifølge Resol. af 5te Febr. 1847 istedetfor
Seminariet i Snedsted i Thisted Amt. Det er nærmest bestemt for Aalborg
og Viborg Stifter. Sognepræsten for Bjørnsholm og Malle Menigheder
er Forstander og første Lærer; desuden er ansat 4 Lærere samt en
Gymnastiklærer.

Bjørnsholm ligger ved en Arm af Liimfjorden ved Landeveien mellem Løgstør
og Viborg. Denne Herregaard, der har givet Kirken og Sognet Navn, var indtil
1573 det anseelige Vitskøl Kloster, et af Landets berømteste Cistercienser-Abbedier,
som blev stiftet 1158 af Kong Valdemar den Store, der paa denne Maade vilde vise
sin Taknemmelighed mod Gud, fordi han lykkeligt var undsluppet Snigmordet i Roeskilde
det foregaaende Aar, og derfor skjænkede af sit Fædrenegods Landsbyen „Withscuele”
med alt Tilliggende til Oprettelsen af et saadant Kloster[1]. Sine første Munke
fik Klostret fra Varnhem-Kloster i Sverrig; senere kom en ny Coloni dertil fra
Esrom Kloster, under hvis Abbeds Tilsyn Vitskøl blev sat. Af det danske Navn
dannede Munkene det latinske Vitæ schola (Livets Skole). Stifterens Sønner, Kongerne
Knud den Sjette og Valdemar den Anden skjænkede Klostret betydelige Privilegier,
hvilke bleve stadfæstede og forøgede af de følgende Konger. 1287 afbrændte Kloftret.
Det havde fra gammel Tid en Skole, som vedblev at bestaae efter Reformationen, lige
til Klostret blev afhændet fra Kronen. Da den sidste Abbed — eller rettere
Klosterforstander, thi han var gift og fungerede som luthersk Præst der paa Stedet — Anders
Andersen, resignerede 1563, forlehnede Kong Frederik II. Henrik Gyldenstjerne til Aagaard
med Vitskølkloster; men allerede 1573 bortbyttede Kongen det til Rigsraad og Ridder
Bjørn Andersen til Steenalt († 1583) for Vinstrup Hovedgaard og andet Gods i
Sjælland. Da saaledes det gamle berømte Cistercienser-Abbedi forvandledes til et
Herresæde, fik det ogsaa som saadant efter den første Eier sit nye Navn, som det siden
har beholdt. Truid Bjørn († 1590) arvede Bjørnsholm efter Faderen. Han var gift
med Ermegaard Gyldenstjerne. J Anledning af deres Bryllup skrev daværende Lector,
siden Biskop Hegelund sin »Elogia mulierum”. Da Fru Ermegaard længe efter
Mandens Død havde født en Søn og ladet denne døbe med Navnet Truid Bjørn,
beskyldte hendes Svogre Gotzlev Budde og Mikkel Tornekrands hende for at have ladet
en Dukke af Vox døbe for at beholde Gaard og Gods. Hun vandt dog Sagen og
giftede sig 1597, da hun var kommen i rolig Besiddelse af Gaarden, med Gjord Kaas
(med Sparren i Vaabnet). Efter sin Farbroder Niels Kaas arvede denne Torupgaard.
J 11 Aar levede han i Ægteskab med sin Frue uden Børn, men da han indlod sig i
et ulovligt Forhold til sit Søskendebarn Niels Kaas’s Enke til Starupgaard, med
hvem han havde 2 Børn, og dette blev kundbart, bleve de tiltalte, og baade han og
Fru Birgitte bleve (ikke for· Ægteskabsbrud, men som for nær beslægtede, altsaa for
Blodskam) halshuggede i Kjøbenhavn. Fru Ermegaard levede derefter endnu i 24 Aar
og overlod ved sin Død Gaarden til sine Søstersønner Holger Bille og Jesper Friis.
Hele Eiendommen forenedes igjen ikke længe efter under Axel Juul (af Lillie-Juulerne)
og gik i Arv til dennes Søn og Sønnesøn samt Sidstnævtes Dattersøn Claus Below
(† 1700), der afhændede den da meget formindskede Eiendom 1687 til Anders Kjerulf
(† 1735), som tilligemed sin Broder Lauritz Kjerulf til Viffertsholm blev adlet 1724.
Denne dristige Eier oprettede Hovedgaarden Lundgaard, bebyggede denne og
Padkjærgaard, samt forøgede Eiendommene til Bjørnsholm betydeligt. Alle hans Børn døde
før ham, og hans nyerhvervede Vaaben blev nedlagt med ham i Graven. Bjørnsholm
overlod han alt 1726 til Sønnen Søren Kjerulf, efter hvis Død 1730 Gaarden ved
Auction blev solgt til Cancelliraad Peder Thøgersen de Lasson til Rødslet med 493
Tdr. Htk. for 23,080 Rd. Den eiedes derefter af Sønnen Matthias de Lasson og


[1]
En udførlig Beskrivelse at dette Klosters Historie findes i Dansk Magazin I., S. 133-53
177—88, 199—211.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free