Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sønnesønnen Stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift Peder de Lasson. Sidstnævnte
døde Aar 1808 uden at efterlade sig Børn, og hans Arvinger solgte Aaret efter
Bjønsholm, Lundgaard og Padkjær Gods og Tiender, ialt 635 Tdr. Htk., for
206,100 Rd. til Johan Caspar de Mylius til Estruvlund († 1852). Han var en
dristig Landmand, men blev bragt tilbage ved de efterfølgende Aars lave Kornpriser,
og derfor nødt til i Aaret 1828 at overdrage de nævnte Godser til Statskassen for
214,216 Rd. De eiedes derefter i en lang Aarrække af Statskassen, indtil de nu ere
afhændede af denne til private Eiere. Bjørnsholm eies nu af Premierlieutenant H.
L. R. Thalbitzer, Lundgaard af Hr. P. A. Bie, Padkjær af Hr. H. S. Bie.
Fæstegodset er frasolgt i den nyere Tid. De nuværende Hovedbygninger, 2 Etager af
Grundmuur, ere deels Levninger af den gamle Klosterbygning, deels opførte i Midten
af forrige Aarhundrede af Matthias de Lasson. Gaardens smukke og udstrakte Have
skylder sit Anlæg til Peder de Lasson. Langt tidligere var den gamle Klosterkirke, som
skal have været en af de skjønneste Kirker i Norden og bygget efter Model af en af de
gamle Kirker i Rom, gaaet tilgrunde; efter at være blevet berøvet sit kostbare Kobbertag
ved en af de fjendtlige Invasioner i Jylland under Kong Christian den Fjerde,
forfaldt den aldeles, og 1668 blev den nuværende Kirke, hvortil Bjørnsholms daværende
Eier Niels Axelsen Juul havde ladet en Fløi af Gaarden indrette, indviet af Viborg
Biskop. Mange adelige Lig af de Familier, som have eiet Bjørnsholm, ere her
hensatte.
Bjørnsholm var forhen Annex til Strandby i Gislum Herred, hvilken Kirke i
den katholske Tid tilhørte Vitskøl Kloster, men nu er et Hovedsogn. Paa Marken tæt
ved Gaarden har i Middelalderen staaet en Kirke, Aal eller, som den i Middelalderen
hed, Alæ Kirke; det var ogsaa en af de Kirker, som tilhørte Klostret. Det Sted,
hvor den har staaet, kaldes endnu i Danske Atlas „aal Kirkegaard” og skal efter
Olufsens Collectanea være omtrent der, hvor Bjørnsholms eller Kloster-Marked holdes.
Klostrets Birk hed Aal Birk og Thinget holdtes indtil 1574 ved Kirken.
Ved Ranum findes tvende store Gravhøie (F. M.). J den seneste Tid har man
udgraver en Deel af grunden til Vitskøls gamke Klosterkirke, hvorved man faaer et
Begreb om den store Udstrækning denne Kirke med dens 3, Skibe og mange Altere har
havt. Til Vidnesbyrd om den architektoniske Pragt, der paa samme har været anvendt, gives tier en
Afbildning af en udgravet Capitæl. J den nuværende Kirke findes to store Ligstene, den ene med
Navnene Matthias Lasson og Birgitte Cathrine Rosenkrands, den anden med Indskrift:
Herunder hviler Caneelliraad Søren Kjerulff til Bjørnsholm, Halkjær og Ørndrup, født
1693 den 7de November, død 1730 den 18de August. Bjørnsholm Døbefont er decoreret
i Rundbuestiil. Døbebækkenet af Messing bærer følgende Indskrift: Anno 1634 blev N. J.
Axelsen Christned og døbt af dene Becken. Jesu Christe hanom regere, at hand kand lefve
christelige oc døe sallig. Amen. Anno 1668 gaf N. J. A. S. dette til Daaben i Bjørnholm Kirke,
som hand self lod bygge.
 |
Capitæl af Witskøl Kloster. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
