Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde Viborg til en Stiftsstad, idet han c. 1065 grundede her et af de 5 jydske
Bispedømmer (Slesvig, Ribe, Aarhus, Viborg og Vendelbo eller Børglum Stift), og
„havde Byen før været rig paa Offersteder, Gudebilleder og Gudehuse, varede det ikke
længe, inden den udmærkede sig ved sin store Mængde af Kirker og Klostre, hvilket
atter tjente til Byens Fremvæxt, da Mange, ogsaa Murere, Tømrere, Snedkere og
slige Haandværkere derved droges hertil. Viborg kunde nu igjen svare til det Navn,
det havde faaet i Oldtiden, „det hellige Bjerg”, og med Rette siger Ælnothus, at
denne By var den berømteste i hele Jylland. Da Pilegrimsreiserne til Rom bleve
almindelige i Norden, var Byen en af Stationerne for disse Vandringsmænd; de kom
nemlig tilsøes til Aalborg og derpaa efter to Dages Reise til Viborg, hvor de ikke
savnede Klosterbrødrenes Gjæstfrihed; fra Viborg var der atter syv Dages Reise til
Hedeby eller Slesvig.” (Ursins Beskriv. af Viborg, S. 288). Efter Svend Estridsens
Død 1076 beilede de to ældste af hans mange Sønner, Harald og Knud, begge til
Kronen paa Viborg-Thing; Harald gik af med Seiren, men da han døde allerede
1080, blev Knud (den Hellige) uden Modsigelse taget til Konge ogsaa paa Viborg-Thing,
ligesom efter denne Konges Mord 1086 den fra sit Fangenskab i Flandern
tilbagevendte tredie Broder Oluf (Hunger). Det var ogsaa paa et Thing i Viborg, at
de Danske i Aaret 1103 gave et smukt Beviis paa undersaatlig Kjærlighed ved at
tilbyde deres Konge Erik Eiegod at give en Trediedeel af deres Eiendom for at løskjøbe
ham fra hans Løfte om en Pilegrimsreise, da de Intet havde udrettet ved Taarer og
Knæfald; Kongen lod sig imidlertid heller ikke ved dette Tilbud bevæge til at afstaae
fra sit Forsæt; han døde, som bekjendt, samme Aar paa Reisen langt fra Danmark,
paa Cypern. Da Erik Lam havde nedlagt Kronen 1147, gav et stridigt Kongevalg
Anledning til en tiaarig Borgerkrig i Danmark, hvis Historie for en stor Deel er
knyttet til Viborg Byes Historie. Jyderne valgte nemlig, som sædvanlig i Viborg,·
Knud Magnussen, men Sjællanderne vare denne Gang komne dem i Forkjøbet og
havde ved Isøre taget en anden Prinds Svend Eriksen (Grade) til Konge, hvilket
Valg tiltraadtes af de andre Øboer og Skaaningerne. Den Sidste havde i
Begyndelsen Overmagten og drog i Foraaret 1151 over til Jylland, hvor han fik
Borgerne i Viborg til at slutte sig til ham og ved deres Hjælp vandt et Slag udenfor
Byen over Knud, som nødtes til at flygte og forlade Danmark, hvorpaa Svend lod
Viborg omgive med Volde og gav den adskillige Privilegier (Suhm mener endog en
Stadsret), og da Knud endnu samme Aar om Høsten kom tilbage med sachsiske
Tropper, blev han igjen slaaet i Nærheden af Viborg, i hvilken By Svend atter havde
taget sit Sæde som en By, der nu var fast og kunde udholde en Beleiring. Det var
ogsaa i Viborg, at der næste Aar sluttedes et ved den tydske Keiser fremtvunget Forlig
imellem de to Modkonger, hvorved Svend maatte overlade Knud en Deel af i et;
men Striden udbrød snart igjen. Da den tredie Prinds Valdemar Knudsen (den
Store), som tidligere havde været paa Svends Parti, havde sluttet sig til Knud, lode
de sig begge hylde som Konger paa Viborg-Thing 1151; til Viborg begav Valdemar
sig ogsaa, da han 1157 lykkelig, skjønt ikke usaaret, var undsluppet Kongemordet i
Roeskilde, ved hvilket Knud faldt som Offer for Svends Herskesyge, og fremviste paa
Thiget sine Saar, hvorpaa Jyderne flokkede sig om ham; her holdt han nu Bryllup
med Knuds skjønne Halvsøster Sophie, og ikke langt fra Viborg gik han kort efter
seirende ud af Kampen som Enekonge i Slaget paa Gradehede i October 1157. I
Begyndelsen af denne Borgerkrig levede i Viborg den hellige Domprovst Kjeld eller
Ketil († 1150); han blev 1189 canoniseret og derefter dyrket som Helgen, til hvis
Grav i Viborg Domkirke (see nedenfor) der gjordes hyppige Valfarter, hvilket ogsaa
gav Byen Anseelse. Siden Valdemar den Stores Tid blev det Skik, at Kongerne i
levende Live lode deres ældste Sønner vælge til Thronfølgere, hvorved Folkets
ældgamle Valgfrihed indskrænkedes; imidlertid vedblev dog Viborg, som alt bemærket, i
hele Valgtiden at være Stedet, vor Danmarks Konger lode sig hylde for Provindsen
Nørre-Jyllands Vedkommende. Erik Glipping, der kun 10 Aar gammel besteg Thronen
1259, blev kronet Juledag s. A. i Viborg Domkirke, hvor han 27 Aar senere ogsaa
fandt sin Grav; saavel denne Konge som hans Søn og Efterfølger Erik Menved
opholdt sig ofte i Viborg, hvor den Sidste, efter at have dæmpet et jydsk Bondeoprør
1313, lod opføre et befæstet Slot[1]. Efter denne Konges barnløse Død blev Broderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
