Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christoffer II., hvem man med Rette har betegnet som „Danmarks sletteste Regent”
som nærmeste Arving taget til Konge i Viborg den 25de Januar 1320, men maatte
kjøbe Kronen ved at underskrive og beedige Forpligtelser, der til Fordeel for Geistlighed
og Adel kun levnede Kongen liden Magt; i Viborg udstedtes saaledes nysnævnte Dag
den første Haandsfæstning som Betingelse for en Konges Valg. Allerede 6 Aar
derefter, da Christoffer havde maattet forlade Riget, blev ved den holsteenske Grev
Geerts Foranstaltning den unge Hertug Valdemar af Sønderjylland 7de Juni 1326
ogsaa i Viborg valgt til Konge efter der at have udstedt en ny Haandsfæstning; men
paa Viborg-Thing oprandt atter, efterat Niels Ebbesen havde faldet den kullede Greve,
en Trøstens og Glædens Dag for vort Fædreland, thi det var ogsaa der, at Valdemar,
den uduelige Christoffers dygtige Søn, som atter bragte Dag her i Landet, den
24de Juni 1340 blev udraabt og hyldet som Konge i det da blandt Fremmede
udstykkede, men af denne Konge atter samlede danske Rige. Ligesom sine Forgængere paa
Thronen opholdt Valdemar Atterdag sig ofte i Viborg og udstedte Breve samt holdt
Retterthing her. Efterat Christoffer af Bayern var bleven hyldet og havde udstedt sin
Kongeed paa Viborg-Landsthing den 9de April 1440, stadfæstede han allerede 11te
April Byens gamle Privilegier [1], ligesom denne Konge ogsaa ved et Brev af 9de Juli
1444 søgte at sikkre Viborg og dens Borgere mod Geistlighedens Anmasselser, „efterdi
Prælater, Kanniker, Præster og Klerker have kjøbt Gaarde udi vor Kjødstad Viborg
og gjøre der ingen Hjælp eller Tynge af, og derved maa vor Kjøbstad forødes og vore
Borgere forarmes,” hvad han derfor forbød; blandt de følgende Konger var det især
Hans, der i flere Henseender beskyttede Viborgs Indbyggere mod Geistlighedens
Overgreb. Stifteren af det oldenborgske Kongehuus paa den danske Throne Christian I.
blev den 28de September 1448 hyldet i Viborg og aflagde ved denne Hylding sin »Ed
som Konge i Danmark[2]. Det var en Forsamling i Viborg, som gav Anledning
til, at Christian II. flygtede fra sine Riger; de jydske Biskopper og nogle verdslige
Rigsraader bleve nemlig der den 21de December 1522 enige om at opsige Kongen
Huldskab og Troskab og udstedte sammesteds den 20de Januar 1523 et Opsigelsesbrev,
som skal være blevet overbragt Kongen i Veile af Landsdommer Mogens Munk. Et Par
Maaneder derefter, den 26de Marts 1523, blev hans Farbroder Frederik l. hyldet paa
Viborg-Landsthing, ved hvilken Leilighed han ogsaa udstedte sin Haandfæstning, og
Byens Borgere maatte see paa, at de humane Love, som den af de privilegerede
Stænder afsatte Landsherre havde givet til Fordeel og Beskyttelfe for Borger- og
Bondestanden, bleve paa Landsthinget opbrændte „som skadelige og stridende mod gode
Sæder”(!).
Inden vi forlade Middelalderen, vil det findes passende at kaste et Blik paa
Viborgs talrige Kirker og Klostre i den katholske Tid. Af Klostre nævner Daugaard
følgende 6[3]): St. Marie eller
Vor Frue Kloster, det ældste, da det antages
at være stiftet allerede af Knud den Store, og det anseeligste, da dets Convent ud-
gjorde Domcapitlet, som var et af de 5, Kongen lod vedblive at bestaae efter Reformationen
for ved deres Præbender at kunne beneficere Lærde og belønne troe Tjenere;
dette Kloster var først en Bolig for Benedictinermunke, men efter Bispedømmets
Oprettelse for regelbundne Kanniker af St. Augustins Orden (12 foruden de 3 Prælater,
Provsten, Erkedegnen og Cantoren [4]);
dets Kirke var i den katholske Tid ligesom endnu
Stiftets Domkirke (hvorom nedenfor); i Aarene 1330—40 tog Biskoppen sin Residents
i Klostret (Provsten maatte flytte til den gamle Bispegaard i St. Nicolai Sogn), ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
